// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Peter Nielsen: Krible krable – Den store bog om små dyr
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog, Billedbog

Peter Nielsen: Krible krable – Den store bog om små dyr

Skrevet af den 17. maj 2009 – 09:25Ingen kommentarer

Det kribler og krabler i Peter Nielsens nye bog: Krible krable – Den store bog om små dyr.

Bogen er en faktabog om smådyr, – frøer, snegle, insekter, orme og meget mere. Den åbner op for en spændende og eventyrlig verden og fortæller og forklarer om masser af sjove dyr – dem der flyver baglæns, som kan bære 10 gange sin egen vægt, dyr som kan gå på vandet og meget mere.

De enkelte afsnit beskriver dyr fra den samme familie, fortæller hvor de lever, hvad de spiser osv. Bogen viser de mest almindelige smådyr, som vi kan møde på vores færden i haven og naturen. Til sidst i bogen er der gode råd til hvilket udstyr, der kan være godt at have med, når man vil fange og se på dyrene. Der findes også en liste med gode adresser til butikker, museer og andre bøger om emnet.

Det der gør bogen til noget helt særligt, er de meget smukke og livagtige illustrationer, som Peter Nielsen selv har lavet. De er med til at formidle viden om de enkelte dyr og er utroligt detaljerede og fængende.

Magnus på 4 år, har haft bogen med i seng, de sidste aftener og har været meget optaget af den. Bogen er oplagt til børn der interesserer sig for krible krable dyr, som altid lige skal vende en sten eller et gammelt stykke træ, for at se hvad der bor der.

Med bogen under armen, en lup og et glas med skruelåg, kan jeg kun ønske god jagt, – og husk at slippe dyrene fri igen, når I er færdige med at kigge!

Peter Nielsen, Krible krable – Den store bog om små dyr, Gyldendal, 2009, 80 sider.