// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Charlotte Riparbelli m.fl.: Isabellas havedagbog
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Havebog, Livsstil

Charlotte Riparbelli m.fl.: Isabellas havedagbog

Skrevet af den 16. maj 2009 – 08:51Ingen kommentarer

Jeg er vild med hverdagen! Og jeg er vild med Isabellas havedagbog, som er udkommet på Gyldendal. Bogen er skrevet af folkene bag Magasinet Isabellas, med Charlotte Riparbelli som ansvarshavende redaktør.

Deres motto er netop – vild med hverdagen og med den nye bog er der masser af ideer og inspiration til at komme i gang i haven.

Bogen er bygget op som en kalender, med gode råd til alle årets uger. Der er plads til egne noter, så bogen efterhånden bliver til en personlig havedagbog. Infosiderne er krydret med små citater, haveråd fra gamle dage, historiske og konkrete oplysninger og fine illustrationer af Ruth Hydes.

Ved hver årstid er der en aktivitetskalender, med et skema over hvad der skal gøres i haven i denne sæson og igen er der plads til egne notater.

Til sidst i bogen er der et afsnit, om udvalgte planter, buske og træer, der kan skabe den rette romantiske stemning i din have. De rigtige haveredskaber listes også op og til slut er der en fin oversigt over hjemmesider, til inspiration, til indkøb eller henvisninger til haver der er værd at besøge.

I bogen er der mange smukke fotos af planter, haver, fine opstillinger, skønne buketter og dekorationer. Den er indbydende, inspirerende og en god guide til det praktiske havearbejde.
Det er er bog, der er lækker at få i hånden og som helt sikkert findes frem i den lange vinter hvor der er masser af tid til lade have-drømmene flyve.

Med et lille citat fra bogen, vil jeg ønske god fornøjelse med havedagbogen:
”Den, der ejer en have og en bogsamling, mangler intet…..”

Charlotte Riparbelli m.fl. Isabellas havedagbog, Gyldendal, 246 sider, 2009