// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Tommy Donbavand: Scream Street 13 – Den sidste heltedåd
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Tommy Donbavand: Scream Street 13 – Den sidste heltedåd

Skrevet af den 19. marts 2013 – 07:52Ingen kommentarer

Luke, Cleo og Rhesus står i problemer til halsen. De tre venner har ved et uheld lukket en masse normale ind i deres monsterverden Scream street. Deres eneste mulighed for at få dem ud er at levere en række genstande tilbage til deres ejermænd. De har klaret at få leveret de første fem tilbage og nu mangler de bare den sidste. Det burde være et overskueligt problem – hvis ejermanden ikke var tryllet om til en bog og de tre venner ikke var blevet forvist til underverdenen.

Bogen har mange gode optrin. Det er især rigtigt underholdende, da de bygger deres egen zombie og får lokket bogens sjæl over i den. En stærkt intelligent sjæl, der er alt andet en tilfreds med at blive reduceret til en savlende zombie. Endnu sjovere er det, da alle forviklinger går op i en højere enhed og en drageunge sætter ild til hele gysergaden. Hvordan den endelige kamp mellem Sir Otto Sneer og Luke spænder af skal dog ikke afsløres her.

Det sidste bind i gysergaden starter med speederen i bund og giver den yderligere gas undervejs, uden at tabe pusten. I modsætning til forrige bind, der både var rodet og plat, er den gode humor og den gode historie tilbage på sporet i Den sidste heltedåd. Hvis du var vild med de første bind i serien, kan du trygt tage fat på sidste bind. Der er garanti for spænding og gode grin.

Tommy Donbavand, Scream Street 13 – Den sidste heltedåd 128 sider, Forlaget Alvilda, 2013.