// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Peter Gotthardt: Elverfolkets skæbne; De jernklædte krigere
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Peter Gotthardt: Elverfolkets skæbne; De jernklædte krigere

Skrevet af den 10. april 2013 – 07:52Ingen kommentarer

Den flittige børnebogsforfatter Peter Gotthardt er endnu engang på banen med en ny selvlæsningsserie for fantasyinteresserede selvlæsere. Serien hedder Elverfolkets skæbne og der er planlagt 4 bøger i serien, hvoraf De jernklædte krigere er den første. Hvis du har læst andre af forfatterens børnebøger vil du kunne genkende nogle af elverne fra de andre bøger. Måske kender du allerede Følfod, Brombær og Hassel?

Elverfolkets skæbne er fortællingen om dengang en mægtig fjende kom til Elverlandet. Hans mision var at gøre alle elverne til sine slaver. Heldigvis er elvere modige, de finder sig ikke i hvad som helst og de er gode til at stå sammen. Så selvom Kong Stolt nærmer sig Dronning Ærenpris folk, giver de ikke uden videre op.

De jernklædte krigere er desværre lidt længere om at komme i gang end de andre bøger forfatteren har skrevet om elverne fra elverlandet. Det er som om at der er for meget dialog og for lidt action til at begynde med. Men hæng alligevel på! For spændingen stiger i takt med at elverne går i nærkamp med stålnæverne.

Bogen er ikke for sarte læsere, for der er brug for spyd, sværd og modighed. Både stålnævere og elvere mister livet og blodet flyder i det grønne græs. Om elverne slipper væk fra monstrene med hugtænder, de bidske øgler og de farlige stålnæver må du selv læse dig til. Bogens lixtal er 21 og den er fint illustreret af Jan Kjær.

Det næste bind i serien hedder Det forstenede hjerte. Mens du venter på at det udkommer, kan du læse bogbloggers begejstrede anmeldelse af bind 8 i serien om Elverdroningens Børn her.

Peter Gotthardt: Elverfolkets skæbne; De jernklædte krigere, Carlsens Stribede, 2013, 70 sider.