// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jimmy Stahr: Olivia spør’
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Jimmy Stahr: Olivia spør’

Skrevet af den 22. februar 2013 – 07:17Ingen kommentarer

Måske kan du huske radioprogrammet Spørg Olivia på DR? Måske har du selv stillet den kendte radiovært Jimmy Stahr en række spørgsmål? Radioprogrammet findes ikke mere, til gengæld er der nu samlet en bunke spørgsmål i den aktuelle spørgebog Olivia spør´.

Det er Jimmy Stahr selv der har samlet de 600 spørgsmål, som kan være alt mellem himmel og jord. Der er spørgsmål om dyr, om tal, om traditioner, om politik og meget andet. Og spørgsmålene er enten aktuelle, skøre, sjove eller interessante.

Der er tre svarmuligheder til hvert spørgsmål. Det rigtige svar er angivet med rødt. Der er nemme spørgsmål og lidt sværre spørgsmål. Der er stort set ikke spørgsmål, jeg som voksen ikke har kunnet svare på, så min 8 årige søn synes pludselig, at jeg er vildt klog!

Bogen har dannet rammen om hygge flere aftener i træk i vores familie. Da spørgsmålene har forskellig sværhedsgrad har jeg målrettet nogle af dem til den 4 årige og nogle af dem til den 8 årige. Vi har også leget med håndsoprækning. Begge børn blev hurtig grebet af spørgelegen. Og jeg fik et ordentlig boost i selvtilliden.

Ifølge forlaget er “Quizzer ikke bare underholdning, men også en sjov måde at blive klogere på. Børn vil gerne have viden. Så længe de har lyst til at spørge, så må vi også svare. Derfor er spørgelege og quizzer en god idé.” Og det må jeg give forlaget ret i, så god fornøjelse derude, Olivia spør´ og nu er det jeres tur til at svare.

Jimmy Stahr, Olivia spør’, Special-pædagogisk Forlag / STOUT, November 2012, 76 sider.