// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Michael Næsted Nielsen: SS Kirkegården
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Michael Næsted Nielsen: SS Kirkegården

Skrevet af den 25. januar 2013 – 07:36Ingen kommentarer

Emil bor på hotel i Berlin, mens hans forældre arbejder. Heldigvis er han blevet gode venner med den tyske pige Erica. Sammen er det knapt så kedeligt på det gamle hotel, der er fyldt med sære lyde.

Især undrer Emil sig over lydene af legende børn ved midnat. Da han en nat går ud på gangen for at komme på toilettet, får han sig en slem overraskelse. I stedet for sit eget spejlbillede ser han ansigtet af et indtørret lig. Der er spøgelser på hotellets gange, men hvor kommer de fra og hvordan får børnene dem væk? Sammen giver de to sig til at undersøge hotellet og det viser sig at en dyb skakt fører ned under hotellet. Tør de kravle ned i mørket til spøgelserne?

Ss kirkegården er nervepirrende læsning og uhyggen understreges af Guldagers rå tegninger. Man lever sig virkeligt ind i børnenes trængsler, når de kravler dybt ned under jorden til SS bunkeren, hvor nazilig har ligget siden 2. Verdenskrig. Hvert sekund frygter man at spøgelserne kommer frem og tvinger børnene til at dele deres grav.

Michael Næsted Nielsen, SS Kirkegården, Facet, 114 sider, Illustreret af Christian Guldager, 2013