// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden 2 – Den hårde kerne
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historie, Samfund

Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden 2 – Den hårde kerne

Skrevet af den 26. december 2007 – 21:257 kommentarer

Gik det lidt stærkt til sidst eller hvad er forklaringen på at Peter Øvig Knudsen stort set ikke behandler spørgsmålet omkring hvem, der affyrede det dræbende skud mod politibetjenten Jesper Egtved Hansen den fatale morgen i Købmagergade i 1988, da Blekingegadebanden havde røvet en pengetransport i posthusets gård?

2’eren i hans grundige optrevling af Blekingegadebanden, er ellers blevet kritiseret for at være for detaljeret. Personligt har jeg dog det lige omvendt, i det jeg synes han især til sidst skøjter lige lovlig meget afsted. På side 461 lyder meldingen om at en kollega er skudt, og kun 51 sider senere er bogen slut, efter et overfladisk referat af retssagen og en nøgtern konstatering af at de blev frikendt for de fleste af millionrøverierne og stort set kun dømt for Købmagergaderøveriet.

Det største udestående er dog spekulationerne omkring hvem af de fem røvere, der affyrede det dræbende skud. Vi hører ikke et ord om politiets arbejde med at finde et svar på det spørgsmål. Med udelukkelsesmetoden kan man dog som læser selv lege lidt detektiv, i det drabsmanden sad på passagersædet i flugtbilen. Det udelukker to navngivne røvere, som ifølge bogen var henholdsvis chauffør og placeret i varerummet. Under selve røveriet var det en af de to røvere, der var udklædt som civilklædt kriminalbetjent, der stod med det jagtgevær, som sidenhen blev mordvåbenet, og det udelukker en tredje røver, der bliver beskrevet som udklædt som almindelig politimand. Tilbage er altså to røvere.

Men om det er et rigtigt ræsonnement, eller om min kæde er sprunget af et sted, får jeg ikke svar på, da Øvig Knudsen ikke laver samme øvelse eller i det mindste beskriver politiets tanker omkring dette emne.

Desuden synes jeg han springer meget let hen over især rullestolsrøveriet i Herlev i 1986, mens den planlagte bortførelse af en svensk milliardær-søn bliver beskrevet ned til mindste detalje (uden at det dog gør noget). Personligt kunne jeg sagtens have brugt 100-200 sider mere.

Når det er sagt, så lad mig samtidig understrege at “Den hårde kerne” holder det høje niveau fra et’eren, “Den danske celle”, og giver et grundigt indblik i bandens kriminelle løbebane, ligesom afsnittet med “Stemmen” (der er et af bandemedlemmerne) giver en del af svaret på spørgsmålet om, hvad det var der drev dem og fik dem til at begå særdeles voldsom og grov kriminalitet i en højere sags tjeneste.

For en der ikke fulgte detaljeret med i sagen under retssagen i 1991, er det mest opsigtsvækkende det såkaldte “syvende forhold”, som er selve terroranklagen, som af ukendte grunde aldrig bliver rejst. Dette forhold og de mange røde ringbind der beskriver det, kunne jeg dog godt have tænkt mig en nøjere gennemgang af i bogen. I det hele taget synes jeg dog, som sagt tidligere, at hele retssagen er uhyre overfladisk beskrevet. Ud fra gamle avisreferater og retsbøger burde det være muligt at lave en rimelig grundig beskrivelse af den lange retssag, og dermed muligvis være med til at forklare hvorfor de i sidste ende blev frikendt for en stor del af røverierne. For 10 år som højeste straf, er mildt taget i betragtning hvad de har udrettet. Så herfra skal lyde en klar opfordring til at skrive en 3’er, der beskriver retssagen.

Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden 2 – Den hårde kerne, Gyldendal. 512 sider.

Læs også anmeldelsen af Bind I her.