// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jude Fisher: Hobbitternes verden og En guide i billeder
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Billedbog, Fantasy

Jude Fisher: Hobbitternes verden og En guide i billeder

Skrevet af den 14. december 2012 – 07:01Ingen kommentarer

Hvem ønsker ikke en guidet tur til Midgård? Hvis du ligesom jeg har lyst til at blive i Midgård efter at have læst Hobbitten, så kan du sætte tænderne i en af de to guidebøger: Hobbitternes verden eller En guide i billeder.

Ved første øjekast er Hobbitternes verden lige så hyggelig som de hobbitter, den handler om. Desværre indeholder den ikke rigtigt noget nyt – alle detaljer om madglæde og hjemmelig hygge står i Hobbitten. Bogens billeder fra filmen er fint udvalgt, men det er ikke helt nok til at fastholde interessen. Hobbitternes Verden ville sikkert være udmærket, hvis ikke jeg samtidig sad med En guide i billeder.

En guide i billeder kan nemlig kan noget helt andet. Først og fremmest har bogen et rigtigt godt kort over Midgård. Og så løser den et problem, som man ofte møder, når man læser Hobbitten: Den hjælper os med at kende forskel på de 13 dværge. Ok – visse af dem er nemme nok, såsom den tykke Bombur og lederen Thorin Egeskjold, men resten af dem kan godt flyde lidt sammen. Her har forfatteren Jude Fisher, med hjælp fra Peter Jackson, lavet en virkelig god oversigt over dværgene. For hver dværg er der et par billeder fra filmen og en tekst, der fortæller om deres evner og tilhørsforhold. Desuden giver oversigten et rigtigt godt billede af deres personlighed og ikke mindst hvilke våben, de ynder at bruge.

Udover dværge og hobbitter fylder monstrene meget i både bøgerne og filmen. Både filminstruktøren Peter Jackson og Tolkien er mestre i monstre. Monstre, som ikke bare er tomhjernede og ondskabsfulde, men som på mange måder minder om mennesker, hvor ondskaben har taget magten.

Både trolde, orker og især Gollum, er interessante væsener, der kan mere end bare slå ihjel. Deres modsætninger er dværgene, elverne og menneskene. Heldigvis er de gode ikke kun gode. Ligesom virkelig mennesker føler de også egoisme og grådighed – en grådighed, der i sidste ende truer med at kaste alle de gode i kamp mod hinanden. Men det får vi nok først at se i tredje film og den tilhørende tredje guidebog.

Jude Fisher, Hobbitternes Verden 48 sider, En Guide I Billeder 82 sider, Gyldendal, 2012.