// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Simi Jan: Til te hos Taleban
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » International Politik, Journalistik, Samfund

Simi Jan: Til te hos Taleban

Skrevet af den 3. december 2012 – 22:35Ingen kommentarer

I bogen “Til te hos Taleban” viser TV2’s udenrigskorrespondent, Simi Jan, at hun er omtrent så sympatisk og hjertelig som hun ser ud på skærmen.

Da det var svært at få et fast journalistjob i Danmark, besluttede Simi Jan og kæresten i 2007 at flytte til Pakistan for at hun kunne prøve lykken som udenrigskorrespondent. Med kun få penge på lommen og et par løse aftaler om at levere stof til TV2 og Politiken, drog de ud på et sandt eventyr.

Efter tre år i Pakistan flyttede kæresten hjem til Danmark igen, mens Simi rykkede videre til Kabul i Afghanistan.

Vi kommer med ud i forreste linje, når Simi drikker te med Taleban, mødes med unge hellige krigere og styrter rundt på hospitaler efter at endnu et selvmordsangreb har ramt den hårdt plagede region. Men vi hører også om alle de almindelige ting, som hun oplever privat. De mennesker hun møder i form af naboer, rengøringspersonale og meget andet. Alt sammen fortalt med hjertevarme og intellekt.

Bogen er også fortællingen om hvordan Simi Jan bliver klogere på hvem hun selv er og hvor hun kommer fra. Parallelt med sit professionelle arbejde i Pakistan og Afghanistan går hun på opdagelse efter sin pakistanske fars rødder. Dette ekstra lag på fortællingen virker rigtig godt og gør det til mere end blot endnu en macho krigskorrespondents beretninger.

Simi Jan er en god historiefortæller, der ikke lægger skjul på sine følelser og tør åbne op for posen. Hun forstår desuden at reflektere over tingene og forholde sig kritisk til de ting hun oplever. Der er kant. Alt i alt en skøn og superspændende frontberetning.

Simi Jan: Til te hos Taleban. Peoples Press. 2012. 302 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.