// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » LEGO® Ninjago – Brickmaster – Masters of Spinjitzu, Kæmp mod slangerne
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

LEGO® Ninjago – Brickmaster – Masters of Spinjitzu, Kæmp mod slangerne

Skrevet af den 23. november 2012 – 07:32Ingen kommentarer

Sjældent har en anmelderpakke skabt så stor glæde, som da denne bog landede i postkassen! Der har nærmest været tumult ved bordet for at få lov til at bygge de seje Ninjago ting. Da jeg er mor til to drenge på henholdsvis 4 år og 8 år var jeg i forvejen hvirvlet ind i en verden af ninjaer, slanger, templer og fede våben og bidrog derfor selv til tumulten omkring klodserne.

Lego Ninjago brandet har både slået igennem på film, på børnetøj og selvfølgelig i de traditionelle legokasser, men nu kan Ninjago fans også læse lidt om universet. Bogen indeholder omkring 150 klodser og to minifigurer: ninjaen Cole og slangen Lasha.

Der kan bygges fire sæt med titlerne Angreb på slangetemplet, Slangefælde, Luftkamp og Ormegårdens trussel. Desværre kan man ikke bygge det hele på en gang, men må skille et sæt ad for at bygge et nyt. For de børn der helst vil bygge og skabe gør det selvfølgelig ikke noget, men for de børn, der helst vil lege kan det være svært at forstå, at noget må skilles ad. Vi synes, at det sejeste man kan bygge fra klodserne er Lashas giftjager og Coles ninjakopter, der begge kan flyve!

Bogen er på 55 sider og de 45 af dem er byggevejledninger – heldigvis er der faktabokse og “Vidste du at..” undervejs. De første sider i bogen er en introduktion til Ninjago, til figurerne og deres styrker. Og disse sider er illustreret med de sejeste billeder ifølge Johan 4 år. Disse sider er allerede læst højt en del gange.

Der er ikke en fortælling i bogen – den må du og ungerne selv skabe, men der er masser af inspiration i billederne og byggevejledningerne til mange timers leg og sjov. Måske har du i forvejen nogle af de andre Lego Ninjago figurer? Måske isninjaen Zane eller opfinderen Jay? Når de seje de små ninjaer arbejder sammen kan de vinde over de onde slanger!

LEGO® Ninjago – Brickmaster – Masters of Spinjitzu, Kæmp mod slangerne, Forlaget Alvilda, 2012, 55 sider.