// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ronan de Calan: Karl Marx’ genfærd
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Politik & debat

Ronan de Calan: Karl Marx’ genfærd

Skrevet af den 23. august 2012 – 14:51Ingen kommentarer

Karl Marx’ genfærd er en charmerende lille billedbog om en indflydelsesrig og betydningsfuld tænker. Læseren får en hurtig introduktion til en af de oplevelser, som sporede Karl Marx ind på hans politiske og filosofiske livsbane.

Det er Markedets udbytning af fattige tyske bønder og vævere, som vækker den unge Karl. Han ser, hvordan arbejdstagerne tvinges til at opgive deres bolig og erhverv i kraft af industrialiseringen. De må søge ind til byerne, hvor de udnyttes til sidste blodsdråbe af grådige fabriksejere. Og her er vi ved problemets rod; den private ejendomsret og dermed retten til at dem, der ejer produktionsmidlerne, udnytter dem, der kun ejer deres arbejdsevne.

Oplevelsen får Karl Marx til at aflægge et højtideligt ønske om at hellige sit liv til at bekæmpe alt, hvad der ydmyger, slavebinder, nedbøjer og mishandler mennesker: ”Især ville jeg finde frem til Markedet, denne troldmand fra helvede, og gøre det af med det én gang for alle, til alles bedste”.

Forlaget Mindspace udgiver en række bøger inden for psykologi, filosofi og pædagogik til fagfolk og studerende, og med ”Karl Marx’ genfærd” får vi en fint illustreret historie om klassekampens oprindelse og en af dens største teoretikere.

Ronan de Calan, Karl Marx’ genfærd, 64 sider, Illustreret af Donatien Mary, Forlaget Mindspace,
Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.