// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Brian Michael Bendis: De Nye Avengers – Hemmeligheder og løgne
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Tegneserie

Brian Michael Bendis: De Nye Avengers – Hemmeligheder og løgne

Skrevet af den 14. august 2012 – 06:32Ingen kommentarer

Jeg fik min første superhelte-tegneserie som femårige og har været hooked lige siden. Det har især været marvel tegneserierne der har begejstret, med x-men og spiderman som favoritterne (selvom det dengang hed Projekt X og Edderkoppen). Det var en helt speciel oplevelse at læse X-men, fordi der i Danmark blev udgivet meget færre blade end i USA, så derfor blev historierne ekstra indviklede hvilket sjovt nok både var fedt og frustrerende. Det er lidt samme fornemmelse, når man læser De Nye Avengers nr. 3.

En sortklædt skikkelse står overfor en række mænd i jakkesæt og sværd. Hans nunchakoer hvirvler og snart ligger mændene i jakkesæt blødende på jorden. Men ikke alle problemer kan klares så let, for de store forbryder-organisationer Hånden, Yashida-klanen og Hydra er på vej ind i en kamp mod efterretningstjenesten S.H.I.E.L.D. Det hele kompliceres af, at organisationerne kæmper mod indre splittelse – så de nye Avengers får nok at se til.

Hvis du er forvirret, kan du lige så godt vænne dig til det, for Marvel tegneserier er ikke lige så tilgængelige som filmene. Til gengæld er der masser af action og humor, når Avengers slår sig løs – med Spiderman, Ironman, Captain America og Wolverine i front.

Selvom du ikke kan undgå stedvis forvirring, så er det bare om at læne dig tilbage og nyde suset. Bagefter må du gå på jagt i antikvariaterne og nettet efter de gamle tegneserier, så du kan samle flere brikker til det store puslespil kaldet Marvel.

De Nye Avengers: Hemmeligheder og løgne (bind 3). Brian Michael Bendis. Ca 125 sider. Maj 2012. Forlaget G Floy Studio.