// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sara Helena Kangas: Ella Bellas eventyr – Berlin
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Sara Helena Kangas: Ella Bellas eventyr – Berlin

Skrevet af den 29. juli 2012 – 07:05Ingen kommentarer

Jeg har ikke selv været i Berlin, men jeg har flere gange fået anbefalet at tage af sted. Efter sigende er Berlin en by med oplevelser for både børn og voksne. Ella Bellas eventyr i Berlin har bestemt ikke mindsket min udlængsel til Berlin, tværtimod.

Sara Helena Kangas leverer en guide jeg har savnet på markedet for rejsebøger – en bog der er direkte henvendt til både børn og voksne. I bogen får man ikke bare den normale opremsning af rejsemål, men følger Ella Bella og hendes familie, når de oplever byen. Det føles nærmest som om man er med på turen, når man hører om farens lyst til Berlinske madspecialiteter, morens kaffetrang og de to børn på 5 år og 10 år der giver den gas og spørger ind til alle de forskellige ting i Berlin. For i Berlin er der både kæmpe akvarier, gode legepladser og museer der ikke kun er sjove for voksne.

Elle Bella i Berlin ville dog ikke tage skade af at blive fortalt i et lidt mindre simpelt sprog. Bogen er skrevet i en stil der henvender sig mest til yngre børn, mens indholdet rammer bedre hos lidt større børn. Desuden kunne det være fedt, hvis Sara tog skridtet fuldt ud og ikke bare fortalte om de gode oplevelser, men også om de udfordringer man kan komme ud for på rejsen. Det bliver spændende at læse Ella Bellas næste eventyr – især hvis det bliver et rigtigt eventyr, på både godt og ondt.

Sara Helena Kangas, Ella Bellas eventyr – Berlin, 163 sider, fås også som e-bog, Forlaget Bolden, Juni 2012.