// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Kasper Hoff: Doktor Z -Varulven kommer
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Kasper Hoff: Doktor Z -Varulven kommer

Skrevet af den 22. juli 2012 – 07:52Ingen kommentarer

Naboens kat er forsvundet! Og det er alle tiders mysterium for de to drenge Viggo og Mylle. Men på trods af detektivgrej og ihærdighed, dukker katten ikke op. De nedtrykte drenge bliver dog i bedre humør, da en sær trampolin dukker op i haven. Trampolinen er på mystisk vis udstyret med madras og viser sig at være en meget gammel seng. En seng hvor der bor små dyr, der er nøglen til mysteriet om den forsvundne kat.

Mysteriet løses dog først, da drengene får hjælp fra den tossede Doktor Z, besøger slottet med den mordlystne butler og til sidst er få centimeter fra gabet på en glubsk varulv.

Historie og tegninger hænger fint sammen. Det er tydeligt at tegner og forfatter er enige om balancen mellem humor og spænding. Spændingen opbygges dog lidt langsomt og humoren er nok mest for drenge, mener min medanmelder Helena. Men hæng på – for der er masser af action og mærkelige påfund, når Viggo og Mylle går på varulvejagt.

Varulven kommer er det dredje bind i serien om vennerne Viggo, Mylle og Doktor Z.

Kasper Hoff, Doktor Z – Varulven kommer, Illustreret af Jan Solheim, 125 sider, Gyldendal, 2012.