// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Peter Robinson: All the Colours of Darkness
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historie, Krimi, På engelsk, Roman

Peter Robinson: All the Colours of Darkness

Skrevet af den 1. april 2009 – 21:57Ingen kommentarer

Er du typen som helst vil have, at det går din romanfigur godt, så er Peter Robinsons bøger om Inspector Alan Banks ikke noget for dig. For Alan Banks er ikke alene en dygtig politimand – han er også stædig. Og den stædighed er ikke altid bedst for helbredet.

Det mærker både Banks og hans nærmeste da inspektøren fra Nordengland ikke kan lade, hvad der på overladen ligner, et bestialsk mord og den formodede gerningsmands efterfølgende selvmord ligge. For mens selve mordet og det efterfølgende selvmord ser reelt ud, så plager motivet Alan Banks. Og spørgsmålene bliver ikke færre da Banks finder ud af, at gerningsmandens myrdede kæreste havde en fortid i en engelsk hemmelig tjeneste. Og dermed bør alt videre efterforskning stoppe her.

Romanens pointe er netop, at den slags tjenester, med deres stærke magt efter 11. september og terrorangrebene i London, hverken bryder sig om sandheden, dyneløfteri, traditionelt politiarbejde eller i det hele taget alt for meget dagslys. Og i denne verden af paranoia og konstant hemmelig krig hersker en mistro over for alt og alle – og specielt over for motiverne hos en politimand fra en fjerntliggende provins, som roder rundt i lukkede sager.

De mange halve sandheder og Alan Banks sympatiske om end noget ensporede personlighed holder bogen interessant – hvilket også gælder de tidligere romaner med Alan Banks. Peter Robinson formår at skrive med samme lette sociale indignation som Elizabeth George og samme barskhed som Ian Rankin. Men der er stadigt et stykke vej og for meget ensom-ulv-laver-politiarbejde op til mesteren P.D. James´ levende personskildringer.

Læs mere om Inspector Banks her, inklusiv en kronologisk liste over bøgerne i serien.

Peter Robinsson, All the Colours of Darkness, Hodder & Stoughton, 2008, 407 sider.