// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ulf Stark: Diktatoren
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Billedbog

Ulf Stark: Diktatoren

Skrevet af den 8. juli 2012 – 07:40Ingen kommentarer

“Hver aften spiser diktatoren en banen og drikket et halvt glas mælk, inden han skal i seng. Bagefter får han børstet tænder, selv det må ande gøre for ham. For er man diktator, så er man. Han får sin diktatorpyjamas på. Så går han ud og tisser. Da må han stå på tæer.”

Sådan begynder Ulf Starks nye børnebog Diktatoren. Den handler om børnehavedrengen, der vil bestemme alt. Når han er i skoven bestemmer han at fuglene skal flyve og at de store sten skal ligge stille. Selv når han skal sove befaler han, at der kommer stjerner på himlen.

Drengen, eller Diktatoren som han bliver omtalt, har en god fantasi og så er han interesseret i den søde pige Sille fra børnehaven. Men da han endelig tager sig sammen til at spørge om hun vil lege med ham bliver han afvist. Det er ikke let at være diktator, når det ikke er alle der gør hvad han befaler. Og så må andre metoder i brug! På vej hjem fra skoven med børnehaven holder Sille Johan i hånden. Diktatoren må af med sin konkurrent og spænder ben for ham. Men så vil Sille slet ikke have noget med diktatoren at gøre.

Diktatoren er en sød historie om at man ikke kan bestemme alt og at man i hvert fald ikke kan bestemme at nogen skal kunne lide en på kommando. Og så er den virkelig fedt illustreret! Masser af farver, figurer og billeder på en sjov måde, der mest kan betegnes som moderne retro. Bogen er lavet med hard back og er indbundet flot som en gammeldagsbog. Kig på forsiden – man kan godt fornemme at Diktatoren råber “tag mig, læs mig, jeg er lige her!”.

Ulf Stark, Diktatoren, Illustreret af Linda Bondestam, Forlaget Buster Nordic, April 2012, 36 sider.