// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » E L James: Fifty Shades – Fanget
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

E L James: Fifty Shades – Fanget

Skrevet af den 31. august 2012 – 07:57Ingen kommentarer

I dag udkommer det længe ventede første bind i Fifty Shades trilogien – Fanget. Bogen har allerede fået en masse omtale i de danske medier og salgstallet har slået rekorder i både England og USA. Serien er en del af den bølge af erotisk litteratur, der vinder frem i Danmark i øjeblikket, som kvinder i alle aldre begejstres over.

Fanget er historien om den 21 årige Anastasia, der indleder et stærkt erotisk og meget intenst forhold til den lidt ældre millionær Christian Grey, som hun møder, da hun interviewer ham til universitetsbladet. Men det er ikke et hvilket som helst erotisk forhold, for Christian har usædvanlige seksuelle præferencer og Anastasia bliver introduceret for en hel ny verden, som hun både har det svært med og drages af på samme tid.

Bag facaden lurer historien om dreng med en svær opvækst og et ekstremt behov for kontrol, og pigen der gerne vil ind under den facade og som søger svar på en masse spørgsmål om denne fascinerende og komplicerede mand. Lidt en kliché, men lad gå.

Og så til det store spørgsmål – virker det? Ja, det gør det. I et vist omfang vil jeg dog tilføje. Noget af det bliver lidt… utroværdigt, vil jeg næsten kalde det. Den unge jomfru, som får sin seksuelle debut med Mr. Grey, sprøjter den ene orgasme ud efter den anden på under to minutter uanset hvad hun bliver udsat for og noget af det bliver også lidt for mærkeligt for mig. Men i virkeligheden er det måske bare et udtryk for, at bogen appellerer bredt og der er noget for en enhver seksuel smag.

Jeg tror ”mummy porn”, som amerikanerne så smukt kalder det, er kommet for at blive og jeg glæder mig til at læse den næste. Slutteligt en lille opfordring til de mandlige læsere: måske skulle I overveje at tage en særlig boggave med hjem til kæresten eller konen i den nærmeste fremtid, for jeg tror kun, at det vil komme godt tilbage.

Læs mere på www.fiftyshades.dk.

E L James, Fifty Shades – Fanget, Pretty Ink, 534 sider, 31. august 2012.