// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Leymah Gbowee: Ikke mere at miste
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Erindringer, Samfund

Leymah Gbowee: Ikke mere at miste

Skrevet af den 12. oktober 2012 – 07:11Ingen kommentarer

Billede 1: Leymah er 17 år og vi er til hendes stort anlagte studenterfest fyldt med venner og familie. Da hendes far i sin tale erklærer, at hans datter nok skal blive til noget stort, er lykken total for den unge kvinde. Hun kommer fra et godt middelklassehjem i Liberia, hun drømmer om at komme på universitetet og få børn og et pænt hus.

Billede 2: Leymah er efterladt på et hospitalsgulv, fattig, beskidt og ulykkelig, med et nyfødt barn i armene, men ingen mand, ingen mad og ingen penge.

Leymah er ligesom mange tusinde andre liberianere offer i en blodig borgerkrig. Dagligheden i Liberia i halvfemserne er kendetegnet ved sult, drab, voldtægter og plyndringer og det hele er fuldstændig håbløst og ubegribeligt.

Eter at have kæmpet en hård kamp på den private front, ved at bryde ud af et voldeligt forhold til faderen til hendes fire børn, opnår Leymah en styrke, der siden hen er medvirkende til afslutningen på borgerkrigen i Liberia og ikke mindst forbedrede forhold for kvinder i det vestafrikanske land. Hun står i spidsen for fredelige sit down-demonstrationer og det lykkes hende at få daværende præsident Charles Taylor og regeringen til forhandlingsbordet efter endeløse bønner, demonstrationer og simpelthen ved at blive ved og atter ved.

Kampen har dog store personlige konsekvenser for Leymah, der døjer med konstant afsavn, da hun ikke bor sammen med sine børn, hun har et massivt alkoholproblem og er traumatiseret af oplevelser og afmagt. Vi møder i bogen to forskellige personer i Leymah: offeret, der drikker alt for meget, vælger de forkerte mænd og ynker og kampkvinden, der ikke lader sig tynge og bliver ved med at kæmpe.

Historien om Leymah er fantastisk og i 2011 bliver hun tildelt Nobels Fredspris for sin indsats. Bogen i sig selv er til gengæld ikke lige så fantastisk. Det er rodet skrivning, prioriteringen af oplysninger er rodet – der er en masse forklaringer om diverse kvindeformationer, navne og årstal og for lidt Leymah. Og så er der for meget ”kvinderi” – hele fredsprojektet er opgjort i køn og offermentaliteten ligger tykt henover hver eneste side. Jeg tør næsten ikke skrive det, da jeg er klar over, at disse kvinder har været igennem en umenneskelig og beundringsværdig kamp, som ingen vesteuropæisk kvinde kan sætte sig ind i, men når jeg skal læse om, hvordan de andre kvinder bliver ”sure” på Leymah, fordi hun har for meget personlig succes med deres fælles projekt og hun forklarer læseren om ”hive hende ned-syndromet”, så bliver det meget banalt. Sagt med andre ord – man skal være i humør til at forarges lidt ekstra på god dameblads-maner og ikke stille for mange spørgsmål undervejs.

Ikke desto mindre er historien gribende og det er en gedigen saltvandsindsprøjtning til min egen generation af forkælede europæere, der ikke ved, hvad det vil sige at kæmpe og være i nød.

Leymah Gbowee, Ikke mere at miste, Gads forlag, april 2012, 248 sider.