// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Dagmar Maria Thomsen: Teselskabet
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Billedbog

Dagmar Maria Thomsen: Teselskabet

Skrevet af den 10. juni 2012 – 17:10Ingen kommentarer

Der var engang en ung prins, der var så glad for solen og livet. Han trives allerbedst ude i slotshaven mellem alle blomsterne. Som en ægte ung prins, er han på udkig efter en sød prinsesse. Han har store forventninger til hende, for hun skal være smuk som en rose og bedårende som melisse. Hun skal kende alle de skønne dufte og på mange måder være ligesom ham.

Løsningen bliver at lave et teselskab på slottet, med prinsesser fra hele verden, der skal kunne kende forskel på alle de skønne dufte fra prinsens yndlingsteer. Men en af prinsesserne er simpelthen så nervøs, for hun kan ikke lugte noget som helst.

Som i et rigtigt eventyr finder prinsen sin prinsesse til sidst, men hun er ikke helt som han havde forestillet sig, hun er faktisk meget bedre.

Eventyret om ”Teselskabet” er skrevet af Dagmar Marie Thomsen og meget fint illustreret af Kamila Slocinska. Det er historien om at lede efter den eneste ene, der lige skal passe ind, men måske skal man lade kærligheden råde og ikke lede så meget.

Det er en meget fin billedbog, oplagt som højtlæsning for de yngste. Her i huset var det Astrid på 4 år, der faldt pladask for den lille nervøse prinsesse i det fantastiske, romantiske, lyserøde univers der opstår når et eventyr bare er helt rigtigt.

Illustrationerne understreger den fine stemning i historien og der er lagt op til meget snak om alle detaljerne i billederne. Så tag den lyserøde marengskjole på, server yndige cupcakes og hindbærkarameller og inviter til teselskab.

Dagmar Maria Thomsen, Teselskabet, 2011

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.