// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Bonnier Kiryat Oy: Angry Birds – Æg og hele svineriet
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Mad og drikke

Bonnier Kiryat Oy: Angry Birds – Æg og hele svineriet

Skrevet af den 17. juni 2012 – 09:51Ingen kommentarer

Squark! De vrede fugle fra spillet Angry Birds er for længst fløjet ind over landet i deres jagt på bortførte æg. Først som spil til telefoner, iPads og computere. Sidenhen som dukker, vingummi og håndklæder. Og nu også i bogform! Desværre er det ikke en crazy fortælling om de vrede fugle og deres ærkefjender, grisene. Til gengæld er det en kogebog, hvor grisene tager over. Og det betyder, at der er opskrifter med æg, æg og flere æg.

Der er opskrifter på æggesalat, kogte æg (så helt nye kokke kan være med), omelet, klatkager med ris og der er sågar en opskrift på bearnaisesauce. Så er det ægge så svært at trylle i køkkenet.

Bagerst i bogen er der et afsnit med titlen “ægstra” og her er skøre forslag til tidsfordriv med æg. Husker du ikke legen fra din barndom, hvor man kastede med rå æg, og den ægget smatter ud over er taberen? Eller den klassiske “æggeløb”, hvor man med et æg på et spiseske skal løbe om kap?

Angry Birds – Æg og hele svineriet vækker begejstring nu og her for alle i familien, men det er ikke en bog man tager frem igen og igen.

Er du mere til kreative opgaver med en blyant i hånden er en af de store Angry Birds krussedullebøger måske noget for dig. Der er udkommet to bøger med hver 100 opgaver. Begge er en form for malebog, hvor man skal færdiggøre tegningerne ved hjælp af ledetråde og stikord. Det er et skønt univers, men opgaverne er lidt sværre. Til gengæld er der (vist nok) ikke en bestemt måde opgaven skal løses på, så man kan bruge sin fantasi. Og der er selvfølgelig både birds og grise i bøgerne. Måske kan bøgerne være lidt sjov tidsfordriv til Angry Birds fans på bagsædet af bilen på vej til den kommende sommerferie?

Bonnier Kiryat Oy, Angry Birds Æg og hele svineriet, 73 sider, Marts 2012, Forlaget Alvilda, Illustreret af Pasi Pitkänen, Oversat af Søren Lampe.