// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jonas Moström: Sort cirkel
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Krimi

Jonas Moström: Sort cirkel

Skrevet af den 27. marts 2009 – 08:19Én kommentar

I dag udkommer en rigtig spændende krimi på forlaget Cicero. Bogen hedder Sort cirkel. Selvom det er bind 2 i krimiserien om kriminalkommissær Johan Axberg, kan den sagtens læses selvstændigt.

En tidligere rockstjerne findes myrdet på et hotel i den svenske by Sundsvall. Det eneste vidne, der muligvis har set gerningsmanden, ligger imidlertid i koma på hospitalet. Kriminalkommissær Johan Axberg bliver sat på opgaven, for at finde morderen. Han bakser selv med problemer på hjemmefronten, da kæresten har taget job i den anden ende af landet med det resultat, at de er ved at glide fra hinanden. Andre af hans kolleger har også problemer, og det er med til at gøre personerne realistiske og virkelige.

Sort cirkel er i den grad en velskreven krimi med tempo og spænding. I denne krimi ved man som læser, hvem og hvad før kriminalkommissæren i bogen. Det betyder, at man får lyst til at råbe ind i bogen for at hjælpe til i opklaringen af mordet. Især i den sidste del af bogen får man som læser lettere hjertebanken på grund af den stigende spænding. Det er absolut en bog, der er værd at læse. Og det er bestemt en af de bedre nordiske krimier.

Jonas Moström er udover at være forfatter også læge. Han debuterede i 2004 med Dødens Pendul (dansk udgave 2008), som er det første bind i serien om Johan Axberg. Jeg håber, at der kommer flere bøger fra Jonas Moströms side, og gerne om Johan Axberg.

Jonas Moström, Sort cirkel, Forlaget Cicero, Marts 2009, 258 sider, Oversat fra svensk af Bente Møller Sørensen.