// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Vinder fundet!
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Konkurrence

Vinder fundet!

Skrevet af den 20. april 2012 – 12:394 kommentarer

Så har vi trukket en vinder blandt de indkomne kommentarer. Vinderen er Anders. Tillykke til Anders, som snarest får tilsendt Bo og Lis – den so.
——————————————–
Her på Bogblogger har vi modtaget en sær lille bog fra Forlaget Radius. Bag den sære lille bog står de to forfattere Andreas Refsgaard og Jonas Stampe, som du muligvis har stiftet bekendtskab med i medierne på det seneste.

Hvis du er nysgerrig på bogen må du skrive en kort kommentar under dette indlæg. Vi trækker lod blandt kommentarerne og sender bogen til den heldige vinder. Vi trækker en vinder d. 10. maj 2012.

Bogen er på 64 sider. Hard cover. Med bogen følger en QR-kode med et link til en app, hvor man bl.a. kan få teksten læst op.

Forlagets beskrivelse:
Har du hørt om “Bo og Lis … den so”? Nej? Men det har 27.317 Facebook-fans, der trofast har fulgt med i Bo og Lis-fænomenet, siden Jonas Stampes og Andreas Refsgaards satire over Søren og Mette-bøgerne rullede over skærmen på DR2 for et par år siden. Nu kommer Bo og Lis i bogform. 64 yderst letlæste sider, der vil kunne ryste enhver dansklærer. Bagerst i bogen er der … en slags … opgaver, så man kan teste, om man har lært noget. Ganske enkelt et kultprodukt. I forbindelse med udgivelsen vil en temmelig dum app i øvrigt blive foræret væk til de mange fans. Den indeholder bl.a. oplæsning af bogens tekst og et dejligt vendespil.

  • Camilla H

    Den lyder godt nok sjov – den gad jeg godt at læse 🙂

  • Mogens H.

    Den vil jeg meget gerne læse 😉

  • Hej,

    I forbindelse med jeres interesse for Bo og Lis, vil Café Zusammen på Frederiksberg rigtig gerne invitere jer + venner med til bogrelease og koncert på fredag d. 27. april!

    Hele eventet starter kl. 19.00, hvor folkene bag ’Bo og Lis – den so’, der er udarbejdet af Andreas Refsgaard og Jonas Stampe, introducerer deres nye bog med de politisk ukorrekte historier.

    Senere samme aften (ca. kl. 21) er der koncert med det talentfulde og kantede indie-pigeband, Nelson Can. Bandet skal spille på Pavillion Junior på årets Roskilde Festival og har allerede fået mere end tusind fans på Facebook. Deres stil er minimalistisk, men medrivende, vokalerne er skærende, men samtidig iørefaldende og sangene indeholder både energi, spilleglæde og ”fuck dig”-attitude.

    Alle disse herligheder koster 0 kroner, bare bring penge til hvad i skal bruge i baren, som så går igen til Ungdommens Røde Kors’ arbejde.

    Vi håber meget på, at i vil komme eller evt. reklamere for eventet på jeres blog.

    Venlig hilsen,
    Madeleine

    Café Zusammen, H.C. Ørstedsvej 47, 1879 Frederiksberg C.

  • Anders

    Jeg er helt vild med Bo og Lis! Bare det bliver mig der vinder 😉