// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Fupz, Barfoed, Sommer: De gale
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Graphic novel

Fupz, Barfoed, Sommer: De gale

Skrevet af den 3. april 2012 – 07:53Ingen kommentarer

Forestil dig en zombiehistorie uden zombier, så er du allerede godt på vej til at forstå den graphic novel de De Gale er. En sær ubehagelig virus er sluppet løs i Danmark, den æder hukommelsen på alle over 25 år, alle ældre bliver gale og låser sig fast i sære mønstre, hvor de gentager de samme handlinger igen og igen, andre bliver bare dybt voldelige. Samfundet falder fra hinanden, mens de to venner Topper og Steff rejser fra Jylland til Sjælland for at redde Steffs lillesøster – han har en stærk mistanke om at vanviddet har grebet forældrene.

Undervejs i rejsen gennem Danmark møder de Popsy, en pige der er både smuk og sej. Sammen kæmper de tre sig gennem en lang række møder med de gale og ikke mindst udsættes de for en række valg, hvor er nødt til at gøre ting, de aldrig ville gøre normalt.

Normalt skriver Fupz børnehistorier med bid, men denne er for unge, der godt kan håndtere vold og ubehagelige situationer, for det er ikke småting de kommer ud for. Oprindeligt var De gale en roman, nu er teksten her super bearbejdet af Erik Barfoed og de alt dominerende tegninger er noget for sig selv. Mikkel Sommer tegner i en kompromisløs grumset mangastil, stregen er ikke smuk, men meget stemningsfuld. I De Gale går tekst og tegninger op i en højere enhed, så man skal kæmpe for ikke at begynde forfra efter endt læsning.

Ved anden gennemlæsning lægger man i endnu højere grad mærke til, hvor mange stemninger, der antydes og hvor mange sidehistorier, der egentligt ligger gemt – alle de facetter, der er med til at løfte De Gale over en mainstream horror historie.

Kim Fupz Aakeson, Erik Barfoed og Mikkel Sommer. De Gale. 144 sider. Høst & Søn.