// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Manu Sareen: Gangsterens nye klæder
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Manu Sareen: Gangsterens nye klæder

Skrevet af den 5. marts 2012 – 08:39Ingen kommentarer

Det klæder de gamle eventyr godt at blive udsat for Manu Sareens kringlede hjerne og derefter blive fortalt i nye udgaver.

Denne gang er det Kejserens nye klæder der selvfølgelig er blevet til Gangsterens nye klæder. Dennis er vild med Clara, der er vild med gangstere. Hun skal ind og se G Faktor, hvor den sygeste gangster skal kåres og Dennis finder ud af at hvis det nu er ham der vinder G Faktor – vinder han også Claras hjerte.

Dennis og vennerne; Osama og Hassan, møder Bobby der tilbyder at hjælpe med at gøre Dennis til gangster og der er selvfølgelig speciel price. Men Bobbys tøj er så specielt så det kun er ægte gangstere der kan se dem, så da Dennis kører af sted mod G Faktor er det uden en trævl på kroppen. Så det her er også historien om hvordan Killer-Dennis bliver til Diller-Dennis.

Manu Sareen har skrevet den del børnebøger efterhånden, de omskrevne eventyr: Hvad fætter gør er altid det rigtige og Klods Hassan. De er illustreret af altid dygtige Rasmus Bregnhøi og det giver bøgerne det sidste finurlige pift.

I 2010 modtog Manu Sareen Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, for serien om Iqbal Farooq der også varmt kan anbefales.

Manu Sareen, Gangsterens nye klæder, Politikens Forlag, 32 sider, 2012