// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Francesca Simon: Rædsomme Runes spøgelseshus og Rædsomme Rune bliver rig
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Francesca Simon: Rædsomme Runes spøgelseshus og Rædsomme Rune bliver rig

Skrevet af den 14. marts 2012 – 07:39Ingen kommentarer

Er det stærkt bekymrende, hvis ens egen knægt minder om Rædsomme Rune? Eller er genkendeligheden blot et tegn på, at forfatteren er fabelagtig til at gætte, hvad det rører sig i hovedet på drenge omkring de syv år? Jeg vælger at tro på den sidste!

Rædsomme Rune er tilbage. Han er stadig fuld af let ondsindede men mest underholdende tricks.

Hans tricks bliver stadig mere udspekulerede i kampen for at få skovlen under hans ulidelige perfekte lillebror, ikke mindst når det gælder retten til at råde over fjernbetjeningen til tv´et. Men det er ikke kun lillebror, det går ud over. I sin iver efter at tjene penge kommer Rune til at sælge sin fars tennisketsjer og juleaften bytter han rundt på “til og fra”-kortene, så han får fingre i fætterens store julegaver. Men det er selvfølgelig småting sammenlignet med at han sælger sin lillebror som slave til naboens datter Sofie.

Bøgerne er sjove og underholdende læsning for både børn og voksne. Her er vi i hvert fald begejstrede for Rædsomme Rune og alle hans skøre påfund. Du kan læse Bogbloggers anmeldelser af de andre af Rædsomme Rune bøgerne her og her.

Francesca Simon, Rædsomme Runes spøgelseshus og Rædsomme Rune bliver rig, Forlaget Sohn, Marts 2012, 96 sider pr. bog, Oversat af Jens Christiansen, Illustreret af Tony Ross.