// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sophie Dahl: Sophie Dahls køkken året rundt
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Mad og drikke

Sophie Dahl: Sophie Dahls køkken året rundt

Skrevet af den 26. februar 2012 – 07:18Ingen kommentarer

Sophie Dahl er nu udkommet med sin kogebog nummer to. Egentlig stod det ikke skrevet i kortene, at hun overhovedet skulle være kogebogsforfatter, for det er ikke lige den genre, som topmodeller som Sophie Dahl har mest med at gøre. Heller ikke selvom de starter deres karriere med at være den eneste plus size model på toppen. Men måske kommer indflydelsen til skriveriet fra bedstefaderen Roald Dahl. I hvert fald er Sophie Dahls kogebøger – både nummer et og nummer to – krydret med små historier fra Sophie Dahls liv og levned, centreret omkring mad og hvad det har betydet for hende.

Denne kogebog er feelgood, på den lidt lyserøde måde. Der er ikke noget der er så galt at en portion pandekager (eller en mere voksen paella, for den sags skyld) ikke kan hjælpe på sagerne. Hvor Sophie Dahls første kogebog centrerede sig om hendes kamp for at få et sundt forhold til hendes krop og til den mad hun stoppede i den – fortalt med et glimt i øjet – så trækker denne bog mere på inspirationen fra familie og venner, rejser og andet godt. Det gælder både opskrifterne og historierne der hører til. Og glimtet i øjet er der stadigvæk.

Opskrifterne er hjemlige, lækre og lettilgængelige. De er delt op i de fire sæsoner og under hver sæson er der et kapitel med morgenmad, frokost og aftensmad. Til sidst i bogen er der et kapitel om desserter. Opdelingen gør bogen til et fint sted at hente ideer til hverdagsmaden. Og så kan man samtidig få en lille historie med i købet.

Sophie Dahl, Sophie Dahls køkken året rundt, Gads Forlag, Februar 2012

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.