// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ernst Jünger: I stålstormen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Erindringer, Historie, Samfund

Ernst Jünger: I stålstormen

Skrevet af den 17. februar 2012 – 10:17Ingen kommentarer

Ernst Jünger meldte sig som 19-årig frivilligt til den tyske hær og oplevede i de næste fire år 1. verdenskrigs rædsler på så nært hold, man overhovedet kan komme. Han var i skyttegravene, bombekraterne, kravlende gennem pigtråd og ansigt til ansigt med de franske og engelske soldater. Da han i efteråret 1918 kom ud af krigen, var han såret 14 gange og udmærket med den højeste tyske orden, som kun ganske få havde modtog.

Bogen bygger på hans dagbogsoptegnelser, og det er første gang denne klassiker i krigslitteraturen udkommer på dansk. Det kan man undre sig over, idet den internationalt rangerer på linje med de allerstørste, bl.a. Erich Marie Remarques ”Intet nyt på Vestfronten”. Der er al mulig grund til, at den nyder så høj anseelse. ”I Stålstormen” er ganske enkelt en fremragende dokumentation af 1. verdenskrig og slagmarkens grusomheder.

Tilsyneladende kan vi mennesker mobilisere en næsten ubegrænset fantasi, når det drejer sig om at slå ihjel. Her i starten af det 20. århundrede fejer det teknologiske fremskrift alle tidligere krige til side i maskinel udryddelse. Giftgasser, flyvende miner, der udspyr metalsplinter, mortergranater, maskingeværer og artilleri, hvis ubønhørlige granatregn udløser enorme ildstorme, som udsletter alt liv. At nogen kan overleve fire år i dette inferno, er et mysterium, og man må da også sige, at Jûnger gang på gang lige akkurat undslipper manden med leen. Han formår at gå ud af huset sekunder før, det pulveriseres af en fuldtræffer. Når granaten lander mellem hans ben, er det en fuser. Og selv om projektilet kommer ind und hjelmen i en skæv bane, ja så anretter det ikke livstruende skade. Så godt klarer hans soldaterkammerater sig ikke. En efter en falder de. Selv om nogle af dem er Jüngers nære venner, svælger han ikke i følelser og sentimentalitet. Hans stil er registrerende og nøgtern på trods af de forfærdelige ting, han fortæller om. ”Overalt stødte vi på dødens spor: det var næsten, som om, der ikke længere var en levende sjæl i denne ørken. Hér lå bag en hæk en gruppe lig, hvis kroppe stadig var dækket af den friske jord, der var regnet ned på dem efter eksplosionen; der lå to ordonnanser ved siden af et krater, hvorfra tågen fra de giftige sprænggasser endnu sivede op. Et andet sted fandt vi en række lig spredt ud over et mindre område: en enhed af bærere, der var havnet i ildhvirvlens midtpunkt, eller en vildfaren reservetrop, der her havde fundet sit endeligt”.

Bogen er ikke en antikrigsroman som ”Intet nyt fra Vestfronten”. Der er ingen analyser af den politiske baggrund for krigen og ej heller moralsk stillingtagen. Under den registrerende og nøgterne fremstilling er der en undertone af fascination, ja næsten begejstring: ”Uforglemmelige er sådanne øjeblikke, hvor man sniger sig gennem natten. Øje og øre er spændt til det yderste, den raslende lyd af fremmede fødder i det høje græs tager faretruende til i styrke. Åndedrættet kommer stødvis; man må tvinge sig selv til at dæmpe sin stønnen. Med et lille, metallisk klik springer pistolens sikring tilbage…”. Skønheden i krigens stille øjeblikke bringes også frem: ”Når jeg sad ved mit lille bord, glædede jeg mig ofte over ordonnansernes jordnære samtaler, som de sad der omkring ovnen, hvorfra en gryde med grog udsendte sine kraftige dufte, indhyllet i tobakståger. Krig og fred, kamp og hjemstavn, hvileplads og orlov blev diskuteret udførligt…”

”I stålstormen” er en hyldest til frontsoldaten, og de heltegerninger, som de ekstreme omstændigheder frembringer. Men Jünger undgår at skabe et idelogisk værk, der taler for krig. Det er de detaljerede beskrivelser af slagterierne i skyttegravene for stærke til. Jünger overlevede også den næste verdenskrig og døde 103 år gammel med et omfattende forfatterskab bag sig. ”I stålstormen” sparkede det i gang med et brag.

Ernst Jünger, I stålstormen, Gyldendal, Oversat fra tysk af Henrik Rundqvist og Adam Paulsen, 288 sider