// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Den store bog om LEGO Star Wars
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Den store bog om LEGO Star Wars

Skrevet af den 11. februar 2012 – 14:30Ingen kommentarer

Vil du se stjerner i øjnene på din knægt i indskolingsalderen, skal du lade ham bladre lidt i ”Den store bog om LEGO Star Wars” og en ny generation af Star Wars fans udklækkes.

Lego har siden 1999 lanceret forskellige Star Wars sæt og siden er der kommet meget mere til. I bogen er der en oversigt over de sæt der er kommet til, sæt som passer til de forskellige film og episoder og til tegnefilmserien: Klonkrigerne.

Filmsagaen med alle de karakteristiske personer gennemgåes og deres udvikling, styrker, transportmidler m.m. vises frem med udførlige faktabokse. Til sidst i bogen beskrives hvordan designprocessen omkring LEGO Star Wars er forløbet, og designchefen Jens Kronvold Frederiksen svarer på spørgsmål.

Bogen er en kigge-bog, og kan ikke anbefales til godnatlæsning. En faktabog med oplysninger og billeder og en håndfuld drenge, kan sagtens bladre rundt i den på samme tid og kommentere og begejstres over alle de fine figurer og fartøjer, med flotte detaljer.

For en total uvidende som undertegnede, er de fleste af oplysningerne total sort snak, men den rammer helt plet i målgruppen. Eneste minus er at LEGO ønskeseddelen vokser betragteligt, når de kan se alle de superfede merchandisevarer der kan anskaffes.

En rigtig fin detalje er den LEGO minifigur der følger med bogen.

Den store bog om LEGO Star Wars, Forlaget Alvilda, 96 sider, 2011