// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jonas Wilman: Smukke Anna
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Ungdomsroman

Jonas Wilman: Smukke Anna

Skrevet af den 9. marts 2012 – 07:252 kommentarer

Smukke Anna er en dybt brutal bog, der indkorperer indtil flere genrer i en bog. Skiftene mellem genrer er brutale og kæden truer flere gange med at hoppe af, men gør den så det?

At beskrive bogens samlede handling uden at afsløre væsentlige spændingselementer er ikke muligt, så hvis du vil beholde bogens overraskelseselementet, så spring følgende referat over: Anna vokser op i Prag i en stolt roma familie. Hendes far prædker hårdt arbejde som den eneste rigtige vej. Barnet Anna er en uskyldighed, hvis skønhed drager alle. Anna når puberteten og hendes far kan ikke længere beskytte hende. Hun drages fra det hårde til det søde liv, men der er intet sødt, der venter hende. Hun stikker af med den unge Anton, der sælger hende til den lokale bordelkonge. Anna stikker af ved at kaste sig ud gennem et vindue, i faldet pådrager hun sig kraftige skader i hovedet.

Ændrer skaden hendes personlighed? Kort efter opsøger hun krigsveteranen Gregor. Sammen udfører de et sandt voldsorgie af død og lemlæstelse gennem Prags underverden. Tilsidst vender de to sig mod hinanden og kun guddommelig indgriben gør, at Anna går levende derfra. Anna er nu helt i dødsgudinden Kalis vold, hun opsøges af dødskultister og mister sig selv i kampen mod det onde. Tilsidst er der kun en vej ud.

Forlaget Kaos er Jonas eget lille selvudgiverforlag. At selvudgive er farligt, fordi det sker uden redaktør. Uden redaktør er risikoen for fejl overhængende, men jeg gætter på, at Jonas har et hold stærke betalæsere i ryggen, for antallet af sproglige fejl i Smukke Anna er i samme størrelses orden som de store forlag. Tak for det og hold forsat fanen højt.

Den eneste misforståelse jeg kan se, er at angive bogen som en voksenbog. For den er i lige så høj grad en ungdomsbog. Voksenangivelsen skal nok snarere ses som en advarsel om bogens voldsniveau.
For mig er det en af de bøger, hvor jeg ikke kan anmelde den ordentligt lige efter gennemlæsning. Den skal ligge noget tid, tankerne skal vendes og drejes, dele af bogen skal genlæses og jeg skal mærke om bogens forskelligartede elementer er til pynt eller om de har dybde.

Første gang læste jeg den kort efter udgivelsen og blev revet med af den intense handling i bogens nærmest socialrealistiske første tredjedel. Herefter sker der et skift til en mere blodig afdeling, hvor man tiltror Anna overnaturlige evner. I sidste afdeling vælter bogen rundt i Kalis dødskult og dødsgudinden selv. Hele tiden er bogen som en krystalvase, der snurrer på et bord, mens den udspyr blod og roser. Om bogen glimter fascinerende hele vejen igennem, om den mister fart eller om den ryger på gulvet, er ikke helt enkelt at vurdere. Jeg var personligt stærkt i tvivl. Min første vurdering var, at især de to første dele var velfungerende og basalt spændende, men de mange forskellige genrer gjorde at jeg blev skubbet væk snarere end trukket længere ind.

Nu hvor bogen er fremme igen og elementer genlæses, kan jeg nøgternt sige at det er en velresearchet bog, der vil have en tendens til at skubbe den læser væk, der kun kommer efter underholdning. Men hvis man er til blodig underholdning, hvor svælgen i detaljeforgreninger ikke afskræmmer, så holder kæden fint trods skift. Krystalvasen sejler glimtende afsted i Kalis flod af blod. Så hvis du er til ultravoldelige genrehybrider må du gøre dig selv den tjeneste at læse Smukke Anna.

Jonas Wilmann, Smukke Anna, Forlaget Kaos, December 2011, 206 sider.

  • Det lyder som en bog der skifter retning utroligt mange gange. Er det til at følge med i alle de forskellige karakterer?

  • Udfordringen ligger ikke i at følge de forskellige karakterer, udfordringen er at følge og acceptere ændringerne i Annas sind. Den største udfordring i min optik er at følge den metafysiske vinkel, hvor dødsgudinden Kali spiller en stor rolle
    vh Emil