// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Bárður Oskarsson: Den flade kanin
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog, Billedbog

Bárður Oskarsson: Den flade kanin

Skrevet af den 7. januar 2012 – 23:07Ingen kommentarer

Hvad gør man egentlig, når man finder en flad hvid – og temmelig død – kanin liggende på en vej? Tja, hvis man er en hund og en rotte sætter man sig på en bænk i den nærmeste park. Siddende på bænken overvejer man hvordan man skal gribe det an. Og når man er færdig med at tænke, tuller man tilbage til kaninen og ganske forsigtigt trækker man ham fri fra kørebanen og slæber ham hen hen i hundehuset. Mens mørket falder på og månen lyser, arbejder man på en plan, der indebærer at man laver en drage. Og næste morgen er den flade kanin tapet fast på dragen og klar til en flyvetur!

Jeg har læst bogen for en 3-årig, som grinede af den flade kanin, da det var fjollet, at kaninen lå flad der på vejen, men som ellers ikke reagerede synderligt på bogen. Og jeg har læst bogen sammen med min syvårige, som lyttede interesseret, men efter endt læsning spurgte “var det det?” og “hvorfor sluttede den der?”. Det er mægtig sympatisk, at hunden og rotten tager sig af den flade kanin og det kunne mine medanmeldere godt forstå. Det er jo trods alt godt at hjælpe dem, der har brug for det. Men på en eller anden måde bliver bogen for abstrakt og for ukonkret til at den rigtig fangede mine medanmeldere. Mange andre har anmeldt Den flade kanin meget pænt med store ord, men her i børnehøjde fangede den ikke rigtigt.

Illustrationerne er enkle og fine og står godt sammen med teksten. Bogen er illustreret af forfatteren selv.

Den flade kanin er den færøske forfatters fjerne billedbog, der udkommer på dansk.

Bárður Oskarsson, Den flade kanin, Forlaget Torgard, 2011, Oversat fra færøsk af Hugin Eide, 28 sider.