// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » G.P.Taylor: Dopple Ganger – fortællinger, Flugten
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

G.P.Taylor: Dopple Ganger – fortællinger, Flugten

Skrevet af den 3. januar 2012 – 10:29Ingen kommentarer

Dopple Ganger er en heftig blanding af bog og tegneserie. Stilen i både bog og tegning er totalt overgearet. Sætningerne er stoppet til renden med tillægsord, tegningerne er i konstant bevægelse og personerne opfører sig på alle måder ekstremt.

Min første reaktion var at bogen ”var for meget”, men min medanmelder Helena på 10 år var begejstret, så jeg tog mig sammen og fik mig gnavet igennem siderne, med stadigt stigende tempo. For efterhånden som rammefortællingen om de to tvillingesøste på børnehjem er på plads, starter den egentlige historie. Her får den ekstreme stil sin berettigelse, når tvillingepigerne med efternavnet Doppel og drengen med efternavnet Ganger, må kæmpe imod bidske hunde, en vanvittig tryllekunstner og ikke mindst et meget umage voksent tvillingepar.

I sidste ende må jeg indrømme at Dopple Ganger er en udmærket bog, der dog i mine øjne ikke helt lever op til Helenas vurdering ”det er en rigtig, rigtig god bog”, men man behøver jo ikke altid være enig.

Bogens forfatter er noget så specielt som en tidligere rodie for rockbands, der nu arbejder som præst. Men denne kontrast er egentligt en fin nøgle til forståelse af bogen – for bogen heftige sansebombardement kunne godt minde om at være til en rockkoncert – samtidigt er bogen spækket med slet skjulte referencer til den bibelske forståelsesverden.

Bogens slutning ligger meget op til en fortsættelse og man behøver ikke vente i spænding, for efterfølgeren Indigostenens hemmelighed er allerede udgivet.

G.P.Taylor, Dopple Ganger -fortællinger, Flugten, Forlagsgruppen Lohse/Fokal. 278 sider, 2011.