// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Judith O´Reilly: Lykkelig på landet
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Biografi

Judith O´Reilly: Lykkelig på landet

Skrevet af den 17. marts 2009 – 08:03Ingen kommentarer

Hvor langt ville du gå for at gøre din mand lykkelig? Dette er det store spørgsmål, som er at finde bag på bogen “Lykkelig på landet”. Det er et rigtigt godt spørgsmål. Forfatteren Judith O´Reilly ville gå ret langt for at gøre sin mand lykkelig, og forlod derfor sit elskede London for at slå sig ned på landet i det nordlige England.

I sin desperation over at bo på landet med mangel på venner, shopping, biografer og kaffe, men overflod af får, regn, vasketøj og børn starter hun en blog. Bloggen er senere blevet til bogen “Lykkelig på landet” og er underholdende, skøn og morsom. Med stor selvindsigt, humor og selvironi skriver hun om livet på landet set fra en storbykvindes vinkel og om udfordringen ved at få en kaotisk hverdag til at hænge sammen som mor til tre med en mand der arbejder i London.

Trods det faktum, at Judith O´Reilly det meste af tiden er alene med de tre småfolk, et lejet hus (mens families hus bliver bygget om – en ting der trækker ud og trækker ud), og en bil der altid løber tør for benzin, formår hun at overleve dagligdagen. Sikkert nok takket være en utrolig og beundringsværdig evne til at bruge humor. En humor hun formår at trække med ind i sin skrivestil.

“Jeg var nød til at tage en wonderbra på, for ens bryster dingler meget, når man går foroverbøjet, (på grund af rygsmerter) og jeg havde ikke lyst til at få hudafskrabninger på brystvorterne”. Dette er blot et af de gode, ærlige og sjove citater fra bogen.

Et andet af de skønne citater er: “Jeg var ved at læse godnathistorie for drengene, da min seks-årige begynder at lade sine fingre glide igennem mit hår…..Han siger:”Mor, du har lidt lyst i dit hår, ligesom mig.” Det forekommer mig usandsynligt. Ingen er så kedelig og gennemført brunette som mig. Han trækker mit hår tættere op til øjnene, som om han overvejer at købe det. “En slags gråligt lyst hår,” Jeg ved nu, at jeg har sølvstænk i håret. Jeg lader bare, som om jeg ikke gør.”

Så hvis du er frisk på en blogfortælling fra det nordlige England om hverdagen, glæder og udfordringer, ja så er “Lykkelig på landet” et godt og sjovt bud. Bogen udkommer i dag på Bazarforlag.

Judith O´Reilly er født i 1964, uddannet journalist, gift og mor til tre. Du kan læse mere om hende på hendes blog wifeinthenorth.

Judith O´Reilly, Lykkelig på landet, Bazar Forlag, Oversat fra engelsk af Marie Kopp, 351 sider.