// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Roger Hargreaves: Hr. Snakketøj og Lille Frøken Jul
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog, Billedbog

Roger Hargreaves: Hr. Snakketøj og Lille Frøken Jul

Skrevet af den 14. december 2011 – 08:30Ingen kommentarer

Kender du Hr. Snakketøj? Jeg er næsten sikker på, at du har set ham før. Eller også er du sikkert stødt på en af hans fætre! Jeg har selv en svag erindring fra min barndom om en bog med en smilende fyr i klare farver. Jeg mener, at bogen boede hos min læge. Og at den havde nussede hjørner af mange timers læsning.

Hr. Snakketøj kom til Danmark i 1981. Der blev han bare kaldt for Fætter Plidder-Pladder. Han snakker og snakker om alt til alle og kan slet ikke holde op. Og nu udkommer Hr. Snakketøj og en hel bunke flere Hr. Mand sammen med en stak Frøken på det nye forlag Babu, som er en underafdeling af Libris. Disse nye danske udgaver er bearbejdet af Elin Bing – hende der også står bag Bamse og Kylling.

Bøgerne er lidt større end en Pixi-bog og har også mere tekst. Min første tanke var derfor, at bøgerne er målrettet de yngste læsere. Derfor indfangede jeg min 3 årige Johan, som gerne lægger øre til en historie. Han mistede desværre hurtigt interessen for den lidt komplekse og humoristiske fortælling om Lille Frøken Jul.

Så hidkaldte jeg Tue på syv år og bad ham om at læse Hr. Snakketøj med lidt støtte fra mig til de svære ord. Som nævnt er Hr. Snakketøj en værre snakker og ingen orker at høre på ham. En dag får han en ny hat. Hatten er magisk! Når Hr. Snakketøj snakker vokser hatten og til sidste forsvinder han under hatten. Når han bliver stille kryber hatten igen. Heldigvis fatter Hr. Snakketøj til sidst pointen og pointen fangede Tue også ret hurtigt og han morede sig over bogen og dens pointe.

Der er allerede udkommet en række bøger på dansk med Hr. Mand og Lille Frøken her i efteråret, og flere udkommer i løbet af 2012. Derudover er vil du kunne finde dem på gamle film eller i sange, som blev produceret i 80′erne.

Roger Hargreaves, Hr. Snakketøj og Lille Frøken Jul, Forlaget Babu, 36 sider og 32 sider, November 2011.