// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Helle Schjønning: Magiske måneder
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Coffee Table-bog, Hobby, Livsstil

Helle Schjønning: Magiske måneder

Skrevet af den 27. november 2011 – 11:34Ingen kommentarer

Magiske måneder er en magisk moppedreng på godt 400 sider med opskifter på mad, vejledninger til hobbyprojekter, beskrivelser af traditioner og højtider og meget mere. Jeg er ikke synderlig kreativ og glemmer ofte de ritualer, der er omkring højtider. Men nøj, hvor blev jeg betaget af denne bog og jeg begav mig straks på jagt efter grankogler til en enkel guirlande af kogler.

Bogen er opdelt efter årets 12 måneder og er derfor nem at slå op i. Bogen er en kombineret kogebog og gør-det-selv-bog krydret med information og fotos. Forfatteren Helle Schjønning har selv taget de fotos, der er brugt i bogen, og man fornemmer allerede efter et par siders bladren, at der er tale om uddannet fotograf.

Her er vejledninger til islygter, hvordan man laver sit eget piskeris eller måske en gaveæske af avispapir, ja der er sågar en forklaring på hvordan du kan lave dit eget organiske rabarberfad af beton! I den mere traditionelle boldgade er der opskrifter på spinatlasagne, hindbærroulade og pebernødder og hvordan man laver små grå nisser af filt.

Det er både en bog for den erfarne kreative, men bestemt også et godt bud på en bog til dig, der gerne vil skabe hygge og gerne vil vide lidt mere om traditioner og årstider og som skal hjælpes lidt på vej. Opskrifter og vejledninger er opstillet overskueligt med klar angivelse af hvad man skal bruge og hvordan man skal gøre. Derudover vrimler det med gode og stemningsfyldte fotos, som i sig selv gør bogen til noget ganske særligt.

Magiske måneder er med sikkerhed en bog jeg vil tage frem igen og igen i håbet om at kunne bringe lidt ekstra magi ind i hverdagen. Du kan selv få del i det magiske ved at kigge forbi forfatterens hjemmeside.

Helle Schjønning, Magiske måneder, Forlaget Schjønning, 2011, 400 sider.