Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet

Min fars onkel Carl var krigssejler. Formåede at blive torpederet – og overleve både det og resten af anden verdenskrig. Og kunne derfor, da jeg var barn, sidde i sit lille sommerhus med en kold øl uden at gøre noget stort væsen ud af sin indsats. I alt 1.832 danske søfolk, 287 fiskere, 50 passagerer, 9 hustruer, 12 børn og 153 færinger overlevede imidlertid ikke anden verdenskrig.

Det er på mange måder en lidt overset historie. For mens den indenlandske modstandsbevægelse har både mindelund og film som Flammen og Citronen til at minde os om deres mod – og den moderne historieforskning også har sat fokus på den ubekvemme sandhed om de frivillige danskerne på tysk side på Østfronten – så er opmærksomheden omkring de 5.000 til 6.000 danske søfolk, som deltog i krigen på allieret side mere begrænset.

Det er deres historie, med udgangspunkt i seks overlevende krigssejleres historie, som Klaus Rydahl’s glimrende “Krigssejler 1939-45″ fortæller. Bogen er en klassisk interviewbog hvor sejlernes egne ord og utrolige historier kommer frem. Og vi kommer vidt omkring: Fra interneringer i sibiriske arbejdslejre, med flybrændstof til de amerikanske tropper i stillehavet, med forsyninger via den næsten selvmorderisk farlige konvojsejlads til Murmansk og helt ind til stranden i Normandiet.

Alle steder er de store drenge, for de fleste var blot 15-16 år da krigen bryder ud, konstant i forreste linie. For mens handelsflåden kan lyde tilforladeligt, så betød den allestedsnærværende ubådstrussel at man bogstaveligt sov med tøjet på og redningsvesten inden for rækkevidde uanset om man sejlede kul lands kysten i England eller højeksplosive laster som ammunition og flybrændstof til invasionsstyrker i Middelhavet. Og som der fortælles i bogen, så betød ubådstruslen også at man under konvojsejlads ikke stoppede for at samle overlevende op – det ville blot resultere i flere sænkede skibe.

Den slags oplevelser sætter spor – hvilket Krigssejler 1939-45 også formår at komme fint omkring. For i det hele taget er bogen en rigtig god præsentation af det vanvittige og farlige univers som krigssejlerne befandt sig i under anden verdenskrig. Der er måske knapt så meget til lænestolsgeneralerne der holder af at se overblikket over anden verdenskrig på store kort med klare røde pile, men i stedet får vi sejlernes egne ord – og de står på mange måder stærkere. Så hermed en klar anbefaling til at blive klogere på krigssejlernes historier gennem denne fine interviewbog.

Klaus Rydahl, Krigssejler 1939-45, Forlaget Radius, Maj 2009, 240 sider.

Det er efterhånden ved at være nogle år siden jeg var teenager, men jeg vil alligevel forsøge mig med en anmeldelse af bogen “September Søstre”, som ifølge forlaget Thorup er fra 12 års alderen.

“September Søstre” er fortællingen om den 12 årige Abby og hendes liv i de to år der går fra Abbys lillesøster Becky en aften forsvinder fra sit værelse og til hun bliver fundet gravet ned i en have. Vi oplever en stor piges kamp for at få opmærksomhed fra forældrene og hendes forsøg på at holde sammen på familien. Men det er også en bog om mødet med den første kærlighed. En kærlighed der er skildret på en rigtig fin måde.

Hvis man er en ung boggnasker, vil man fluks kunne spise sig gennem “September Søstre”. Hvis man derimod er mere til bøger med kys og kærlighed eller mysterier, som jeg selv var, så er emnet med en mistet søster og en familie i opløsning måske nok for tungt. Bogen kan dog også læses af voksne, men i emnerne og skrivestilen kan man godt fornemme, at den er skrevet til helt unge læsere.

Jillian Cantor, September Søstre, Thorup, April 2009, 252 sider, Oversat fra engelsk af Lone Diana Jørgensen.

“Hvad laver du lige nu?” er Danmarks første Facebook bog, som udkommer i dag på Forlaget Ehrhorn Hummerston. Bogen er underholdende og alle Facebook-brugere vil sandsynligvis finde den rammende og præcis.

70 % af teksten i bogen er taget fra rigtige Facebookprofilers statusopdateringer og således er det kun de sidste 30 %, der er fiktivt fra forfatterens side for at binde teksterne sammen. Overgangen er glidende og det er ikke til at vide, hvad der er forfatterens bidrag. Umiddelbart mindede stilen mig om et digt, men hvor jeg oftest keder mig igennem et værk af digte, morede jeg mig igennem denne samling. Stilen er frisk og sproget er direkte. Og flere af statusopdateringerne er finurlige, frække og temmelig ærlige.

Hvilke historier ligger der for eksempel bag opdateringer som “bliver forfulgt af en nybagt mor”, “så har børnene lus IGEN” eller “blander gerne piller med tilfældige forbipasserende”? Jeg smilede mig igennem bogen med en kop kaffe i hånden. Ren Facebook-hygge.

Statusopdateringerne er et rigtigt godt udtryk for 2009 og det bliver uden tvivl morsomt at læse bogen igen om bare 5 eller 10 år. Jeg blev selvfølgelig total nysgerrig på, hvem der kunne være ophavsmændene og kvinderne bag statusopdateringerne og måtte lige lynsurfe på Facebook for at få ansigt på personerne efterfølgende. Det kan man jo på Facebook.

Bogen er et interessant og nytænkende bidrag på den litterære scene og kan således varmt anbefales. Både til Facebook-brugere, kommende brugere og de som endnu synes, at det er for sært at lægge oplysninger “ud på det der net” om sig selv.

Eddie Michel Azoulay (f. 1970) er kendt som skribent ved blandt andet Berlingske Tidende,
Politiken, Ekstra Bladet, B.T. og magasiner som Euroman og Eurowoman samt radio- og tv-studievært på blandt andet Danmarks Radio og TV2. “Hvad laver du lige nu?” er hans skønlitterære debut. Du kan læse mere på forlagets hjemmeside.

Eddie Michel Azoulay, Hvad laver du lige nu?, Forlaget Ehrhorn Hummerston, Juni 2009, 100 sider.

At skrive en boganmeldelse er lidt som ethvert andet stykke arbejde. Hvis jeg skriver anmeldelsen med det samme kan jeg huske hvad jeg har læst og hvad jeg mener om bogen. Lader jeg derimod bogen ligge for længe i bunken af anmeldelser, der skal skrives, bliver det en svær omgang og der skal bladres tilbage i bogen flere gange.

“Sådan spiser du en elefant” er en fortælling om en gruppe mennesker, som kæmper for at komme i gang med spise deres elefanter – forfatterens betegnelese for en besværlig opgave. Da det kan være svært at spise en elefant og finde ud af hvilken måde den bedst tilberedes på, beslutter de sig for at tilkalde en erfaren elefantkok. Kokken guider dem godt på vej, men slår fast at arbejdet ligger hos det enkelte menneske. Bogen handler oversat om hvordan man kan få skabt overblik over sine opgaver, hvad enten det er privat eller på arbejde, og om hvordan man får prioriteret i opgaverne inden man går i gang med at få opgaverne løst.

En af pointerne i bogen er, at hvis elefanten får lov til at spise sig stor og tyk, bliver den svær at få tilberedt og spist. Snupper man tilgengæld elefanten, mens den stadig er lille, er den meget nemmere at sluge. Er det alligevel sket, at elefanten er blevet stor og tyk er der dog stadig råd for at få den spist. Med sådan en elefant, må man tage en bid af gangen. Endnu engang oversat betyder det, at man ikke må forvente at få løst alle sine opgaver over en weekend, men at hvis man får prioriteret i opgaverne, og får delt opgaverne op i mindre enheder, ja så kan selv svære opgaver blive løst.

Jeg blev undervejs i læsningen så optaget af elefanterne, at jeg glemte at få oversat, hvad al den snak om elefanter betød i praksis. Men så er det godt, at bogen ikke er længere end, at man sagtens kan læse den igen. Bogen er både overskuelig og letlæst og sidst i bogen opsummeres pointerne.

Hvis du har brug for hjælp til at få brudt med overspringshandlinger og gerne vil være mere handlingsorienteret kan bogen godt være et bud på assistance til at komme i gang. Hvis du derimod er vant til at få spist dine elefanter vil du nok smile lidt af bogen og dens lidt børneagtige elefanttegninger og tænke, tja hvorfor var det ikke mig der skrev den bog?

Michael Kold underviser og arbejder med at skabe positive forandringer. Han er blandt andet coach og certificeret NLP Træner. Du kan læse mere om ham på Michael Kold eller om bogen på spisenelefant.

Michael Kold, Sådan spiser du en elefant, Abundance, 2008, 84 sider.

Otto & Ella er en ny børnebog, der lige rammer plet, hvis læseren er en dreng på godt 5 år. Bogen handler nemlig om drengen Otto, som tisser i en potteplante i stuen. Og det er så tilpas fjollet og frækt, at knægten her i huset synes, at historien er rigtig sjov.

På en helt almindelig søndag, hvor Ottos far er på arbejde og Ottos mor gør rent, ligger Otto på stuegulvet og tegner. Otto elsker nemlig at tegne. Pludselig hører Otto en mærkelig lyd og det viser sig at være den lilla Ellafant Ella. Hun inviterer ham med på eventyr i en urtepotte i stuen. Og så er søndagen pludselig ikke længere så almindelig. For undervejs på deres eventyr møder de dansende ildvæsner, og ilden må slukkes, og vandkanden vælter og så må Otto være kreativ.

Størrelsen på teksten skifter, hvilket er med til at gøre bogen levende. Illustrationerne er farverige og sjove med rigtig mange detaljer. Forlaget Radius præsenterer blandt andet bogen som “….en herlig oplæsningsbog for børnehavebørn eller en læs-selv-bog for de noget øvede læsere” . Jeg kan kun være enig.

Michael Hammelsvang Jørgensen, Otto & Ella, Forlaget Radius, Juni 2009, 32 sider.

“Lyden af bier” er en interessant bog om en afghansk kvinde og en dansk enkemand og deres spirende venskab i et samfund af fordomme og frygt for det fremmede. Raihana kommer på sprogskole og i forbindelse med at hun skal træne sine sprogevner starter hun i praktik hos enkemanden og biavleren Gunnar, som efter at have mistet sin kone i den grad har brug for at få dagligdagen til at fungere igen. Sammen gør de bistaderne klar i løbet af foråret og symbolsk høster de senere på året den første honning sammen.

Bogen er skrevet af en indisk kvinde, bosat her i landet. Og fordi den er skrevet af en ikke-dansker blev jeg nysgerrig på at læse den. Heldigvis tør hun godt skrive om de kritiske danskere, der ikke finder at der er plads til en afghansk flygning i Skive og som derfor ser sig nødsaget til at gribe til vold.

Det er en bog som alle de fremmedangste bør læse. Både danskerne og indvandrerne. Som skildret i bogen findes utrygheden ved det ukendte og fremmede nemlig både blandt danskere og indvandrere. Men måske vil “Lyden af bier” ikke havde deres interesse netop på grund af emnet. Bogen ville ellers være en kærkommen mulighed for lidt provokation på holdninger og fordomme.

Det er en bog, der sætter kulturforskelle og kønsroller i centrum og det er en bog, der er fangende realistisk i sin historie. Amulya Malladi må meget gerne skrive flere bøger med Danmark som kulisse. Jeg læser gerne med igen.

Amulya Malladi (f.1974) er født og opvokset i Indien. Hun bor i dag i København sammen med sin danske mand og deres to børn. Hun har tidligere boet i USA, er uddannet ingeniør og journalist. Hun har udgivet flere bøger på engelsk. Du kan læse mere om forfatteren på hendes hjemmeside.

Amulya Malladi, Lyden af bier, Peoples´sPress, På dansk ved Agnete Dorph Stjernfelt, April 2009, 277 sider.

“I dag og i morgen” er et mesterværk af en roman! Det er fortællingen om hverdagsliv i Danmark og bogen er en erindring om, hvor skrøbeligt livet er. Det er en af dens slags bøger man ikke kan slippe. Hverken mens man er i gang med at læse den eller bagefter. “I dag og i morgen” må jeg bestemt anbefale andre at læse.

Bogen starter i København i januar, hvor der er brand i en baggård. Herfra lærer vi personerne at kende: Det unge par Marie og Jasper og deres lille datter i en hverdag med udfordringer og hvor Marie fascineres af en anden mand. Den studerende Morten og hans natteeventyr Line. Den gravide Monika og hendes mand som langsomt forsvinder for hende. Og den ældre dame fru Carstensen, som taler med sin afdøde mand og lidt efter lidt bliver mere og mere senil. Kort og godt helt almindelige mennesker med helt almindelige hverdagsliv. Under overfladen lurer der alligevel hemmeligheder.

Branden i baggården er dog langt fra den eneste katastofe der indtræffer i løbet af det år bogen udspilles. København må undervejs opleve at få terror helt ind på livet. Og at livet er netop en meget skrøbelig størrelse.

Bogen er løbende krydret med små daterede nyheder, som ikke er fiktion. Der er derfor et gensyn med det forurenede drikkevand i Køge januar 2007, en erindring om dengang den treårige britiske pige Madeleine forsvandt fra hotelværelset under en ferie i maj 2007 og en række nyheder om krig, terror, og tortur rundt i verden. Disse (gamle) nyheder, som man løbende bliver mindet om, er med til at give bogen et ganske særligt udtryk og man kan næsten narres til at tro, at den terrorbegivenhed, der finder sted i København (i bogen) også har fundet sted i virkelighed.

Sproget er flydende og levende. Og begivenhederne og personskildringerne i bogen er skræmmende realistiske. Og selvom bogen er på intet mindre end 428 sider er den hurtig læst. Kort og godt: Den er noget af det bedste jeg har læst.

Henriette Rostrup er født i 1970. Hun er cand.mag i moderne litteratur og litteraturformidling. Hun debutterede i 2007 med den anmelderroste novellesamling “Afkom”. Du kan læse mere om hende og bøgerne på hendes hjemmeside.

Henriette Rostrup, I dag og i morgen, Forlaget Bazar, 2008, 428 sider.

I den danske sommervarme udkom der for nylig en krimigyser, der foregår i det vinterkolde Canada. Fire teenagere forsvinder og nogle af dem findes brutalt myrdet. Kriminalassistent John Cardinal vrivles ind i opklaringen af forbydelserne. Hans nærmeste makker bliver den yngre kvinde Delorme, som samtidig efterforsker ham grundet mistanke om tidligere ulovligheder.

Jeg måtte læse mig igennem en del sider før bogen fangede mig. Måske fordi den er skrevet i et tungere sprog end mange af de nordiske krimier. Men så kom der til gengæld også fart på begivenhederne. “Frosne sjæle” er en både spændende og skræmmende krimigyser. Som læser følger vi dels opklaringsarbejdet og dels forbryderen. Vi får et detaljeret kendskab til hvad der sker med de forsvunde teenagere, og jeg kunne nærmest se de skrækslagne mennesker for mig. Det skulle ikke undre mig, om “Frosne sjæle” på sigt bliver filmatiseret.

“Frosne skæle” er også et lidt morsomt gensyn med mønttelefoner, modems og kassettebånd. Bogen er nemlig oprindeligt fra år 2000 og er den første af indtil videre 4 bøger om kriminalassistenten John Cardinal. Forfatteren arbejder nu på femte bind i serien, som forventes at blive oversat til dansk.

Giles Blunt (f.1952) er en af Canadas mest anerkendte krimiforfattere. Du kan læse mere om forfatteren på hans hjemmeside.

Giles Blunt, Frosne Sjæle, Forlaget Torgard, Maj 2009 (Original 2000), På dansk ved Thomas Munkholt, 366 sider.

”Hjem med sjæl” er en lækker indretningsbog af Shannon Fricke, som er boligstylist i Australien, vært på et boligprogram og har skrevet flere bøger om boligindretning.

Bogen er en introduktion til farver og hvordan de kan bruges i indretningen.
Farver i boligen skal vælges med omhu og ikke kun dikteres af de sidste nye trends.
Shannon Fricke ønsker at guide til et personligt valg og anvendelse af farver. Hjemmet siger noget, om dem der bor der og derfor er farver et vigtigt stilelement, der giver de enkelte rum liv, energi og sjæl.

Shannon Fricke skriver dejligt afslappet og med humor og udgangspunkt i sine egne erfaringer. Hun ønsker at vejlede i, hvordan man finder frem til sin helt egen stil, at man skaber et hjem man elsker at komme hjem til, at man finder farver der støtter den personlige stil, så ens hjem bliver et spejl af hvem du er.

Bogen kan fint bruges som opslagsbog. I indholdsfortegnelsen er der en oversigt over de enkelte kapitler, hvor første halvdel af bogen handler om farver og hvordan man skaber med farver og den anden halvdel af bogen handler om rum og om hvordan man udforsker og skaber rum.

Der er meget læsestof i bogen og mange skønne billeder. Bogen er inspirerende for os med hang til indretning. Det er som at sidde med et kæmpe boligmagasin, bare uden reklamer, fyldt med ideér – rum for rum, farve for farve, gode råd, praktiske anvisninger og forslag til hvor man kan finde mere inspiration.

Shannon Fricke, Hjem med sjæl, på dansk ved Gerd Have, Gyldendal, 2009, 314 sider

Står du lige og mangler en opskrift på Sure Strømpefisk, en ridderborg eller en tretårnsvilla til Tante Tulle – så er det Shanes byggebog som du skal have fat i.

Shane Brox inviterer indenfor i sin fantastiske verden, med fantasifulde klippe-klistre projekter, hvor en champagneprop, en mælkekarton og en plastikgaffel er skatte, der kan trylles om til de mest utrolige ting.

Bogen er som en kogebog, med overskuelige trin-for-trin opskrifter, oversigt over hvilket værktøj og hvilke ”ingredienser” du skal bruge. Ved opskrifterne er der skønne billeder af de færdige resultater og små finurlige kommentarer.

Hvis man kender Shane Brox fra ”Shanes Verden”, som er børnefjernsyn på DR1 i høj kvalitet, kan man genkende nogle af figurerne i bogen. Fx får Pølse Pia en sportsvogn, fordi hun elsker at køre i åben sportsvogn og mærke vinden ruske i sit pølseskind.

Shanes projekter tiltaler både børn og voksne, og der opfordres til at eksperimentere, lege og bare kaste sig ud i det.

Bogen er en opfordring til at genbruge skrammel og emballage, bruge fantasien og skabe figurer og legesager. Processen med at bygge og klippe og klistre er fantastisk tidsfordriv og stimulerende for kreative unger.

Herhjemme er der indtil videre bygget en bilfærge af en mælkekarton og Magnus på 4 ½ år, vil gerne bygge en kamel af propper, og har derfor bedt sin far tømme 11 flasker whisky, så han kan få propperne fra flaskerne. Så det er nok lige mor, der skal styre limpistolen!

Shane Brox, Shanes byggebog – 15 sjove legeting, du selv kan bygge, DR Multimedie, 2009, 60 sider.