Hans forældre er indvandrere, men Walid er født og opvokset i Danmark. Han er velkommen i både Louises danske familie og hjemme i blokkene. Men alligevel har han en følelse af at være fremmed. Han føler ikke, at han passer ind nogle steder mere. Hans irriterende fætter Ahmad begynder også at opsøge ham og prøver at få ham med til nogle hemmelige møder.

Kærlighed på udebane er tredje og sidste bog om de tre teenagere Louise, Peter og Walid. Denne gang hører man det, fra Walids synsvinkel.

Jeg synes, bogen er rigtig god. Den er skrevet godt, og man får mange detaljer. Dog kan den også blive lidt langtrukket en gang imellem. Nogle gange kan forfatteren bruge 3-4 sider, hvor Walid bare diskuterer med sig selv. Dette kan godt blive lidt kedeligt. Hans fodboldkampe er også meget detaljerede, og da jeg ikke selv er den store fodboldfan, kan det godt komme til at kede en.

Men den er meget spændende, og man bliver meget opslugt af den. Den er rimelig kort, og der står ikke specielt meget på hver side, så den er let at læse.

Claus Holm Thomsen, Kærlighed på udebane, Forlaget Torgard, Februar 2013, 150 sider.

Torgard.

Efter Cammies affære med Josh, en uvidende dreng fra byen, går det godt på skolen. Men da Cammie og hendes to veninder overhører en hemmelig samtale mellem Cammies mor og en af lærerne, så kommer der gang i handlingen.

Cammie får mange problemer, da nogle mystiske drenge dukker op på deres skole. De er også spioner. Pigerne har dog aldrig hørt noget om dem. Er de venner eller fjender? Hvorfor er de her? Mange spørgsmål kører rundt i pigernes hoveder, da veninderne prøver at opklare sagen om de mystiske drenge.

Jeg synes virkelig, at bogen er god. Den er godt skrevet og også rigtig sjov. Man griner flere gange. Og den fanger en godt. Den er klart bedre end den første bog i serien, både fordi det er et bedre plot, men også fordi, den er skrevet bedre. Du kan også læse bogbloggers anmeldelse af den første bog i serien her.

Ally Carter, Gallagher Girls, Stol på mig hvis du tør, Alvilda, 256 sider, 2012, Oversat af Tina Sakura Bestle.

Cammie kan tale fjorten forskellige sprog. Og kan hacke sig ind på CIA´s tophemmelige filer. Men hun kan ikke finde ud af det med kærlighed. Da hun møder den mystiske dreng Josh, som bare tror, hun er en helt normal pige, opstår der problemer. Kan hun have et forhold til en, der slet ikke kender hende rigtigt? Og vil han finde ud af, at hun går på skolen? Kan de være sammen uden, at han finder ud af sandheden om hende?

Bogen er første bind i serien om Gallagher Girls. Den er godt skrevet, og den er sjov, så man griner mange gange. Desuden er den rigtig spændende, så jeg glæder mig til at læse fortsættelsen. Fortsættelsen er heldigvis allerede udkommet og hedder Gallagher Girls 2: Stol på mig – hvis du tør og den handler også om skolen, venner og kærester.

Ally Carter, Gallagher Girls: Jeg elsker dig, men sig det ik’ til nogen – det bliver over dit lig, Forlaget Alvilda, 286 sider, Juli 2012, Oversat af Tina Sakura Bestle

Klubben har næsten eksisteret i et år. Nå, men de 4 piger har alle hemmeligheder for hinanden. Milles forældre skal måske skilles, Ursula stjæler ting fra H&M og andre steder. Kamilha er forelsket i den samme fyr som Selma. Så derfor kan Kamilha jo ikke sige det. Men der er også andre ting, som plager pigerne i deres hverdag.

Jeg synes, at bogen er rigtig god og skrevet på en god måde. Man ser det fra alle pigernes synsvinkel, og følger med i, hvad de går og laver. Jeg blev helt opslugt af den, og den slutter meget spændende, så man bare MÅ læse den næste i serien.

Gitte Løkkegaard, Knus klubben, lipgloss og løgne, Politikens Forlag, 91 sider, Februar 2012.

Bogen handler om, at Emmy skal konfirmeres. Emmy og hendes klasse skal derfor være meget i kirken. Faktisk lidt over en måned før selve konfirmationen. Emmy har næsten aldrig været i kirke før og glæder sig derfor heller ikke. De har fået ny præst i kirken og han er faktisk meget sød ved dem.

Så handler det ellers om tiden før konfirmationen og planlæggelsen. Emmy vil jo gerne have den perfekte dag. Hendes største ønske er at de skal fejre hendes konfirmation på Hvide okse. Det er et meget dyrt sted at holde fester. Og derfor vil hendes forældre ikke have det, for de har slet ikke råd. Og så gør Emmy noget MEGET dumt.

Emmy har også fundet ud af at hendes skilte forældre er begyndt at skændes i telefonen og hendes mor lyver om hvem det er hun snakker med. Så Emmy er meget bange for om de vil skændes til hendes fest/konfirmation. Emmy finder også ud af at hendes veninde Sasha ikke skal konfirmeres og det er både Emmy og hendes anden veninde Kit meget utilfredse med. Det skal klares.

Jeg synes det er en virkelig god bog. Jeg blev helt grebet af den og MÅTTE bare læse videre. Det hele hænger på en eller anden måde sammen i handlingen, intet er spilt. Og jeg håber hun vil skrive endnu en bog.

Mette Finderup, Emmy, konfirmationshys hvem mig? Forlag Carlsen, 208 sider, 2011.

Lola har fået en killing, som hedder Snehvide, men desværre er Snehvide meget sky. Den gemmer sig under møbler, og Lola kan slet ikke komme til at røre den. Hun ser den kun når den skal spise, og en dag løber den væk. Lola finder den selv, Snehvide er nemlig flyttet ind hos en gammel dame over for dem.

Samtidig kan hun ikke få fat i sin kæreste Alex i Paris. Han tager ikke sin telefon. Neden for Lolas lejlighed er der kommet et cirkus. Lola går derned med sin lille moster Lisbet og der finder hun et lille gedekid, som står bundet. Det elsker vist Lola, så når cirkusset skal videre får hun det. Men det kan jo ikke bo hos hende, så hendes gedekid, som hun kalder Snelle, kommer med hende over på hendes skole, hvor der bor 2 geder. Snelle kommer dog løs og ødelægger nabolaget. Gedekiddet skal væk, så Lola og hendes venner/veninde skal finde et sted til Snelle

Jeg synes bogen er god, fordi den er spændende. Lige når man tror, at alt var godt, sker der noget. Det er godt at have læst mindst en af de andre bøger først, men man behøver ikke. Man får at vide, hvem der er hvem ved starten af historien. Måske kunne den godt have været lidt kortere. Aldersgruppen er fin. Den er for 10 til 12 årige, men den kan nok godt læses højt for 9 årige.

Isabel Abedi, Lola Løvehjerte, Forlaget Turbine, 235 sider, Juni 2011.

Men der kommer ikke noget svar – jo der gør, men først til sidst. Jeg synes, at Nice eller nederen er god, men rimelig fræk. Den er nok til 11 eller 12-årige.

Den er også ret kort. Jeg kunne læse den på to dage. Jeg håber, de laver en nummer 2. Når man først kommer i gang med den, er den rigtig god. Dog kan den være lidt svær at finde rundt i, for forfatteren siger ikke, hvem der er hvem, før til sidst.

Der er sjove billeder, og det er sejt. Bogen er lavet som en dagbog. Det er der også andre bøger, der er, men den her er lavet så godt, så man kunne tro, det var en rigtig piges dagbog.

Kirsten Ahlburg, Nice eller nederen, Illustrationer: Vivi Barsted, TURBINE, 78 sider, Juni 2011.

Lola og hendes klasse skal spille Snehvide og de syv små dværge. Lola og hendes bedste veninde vil gerne være med, og de glæder sig meget. I Sydens Perle, hendes fars restaurant, skal de lave en lille scene, og de bliver opdaget af en berømt instruktør, som laver film.

Hun er ved at lave en film, som hedder Draculas døtre, men hun har ikke fundet nogle til at spille døtrene. Så hun spørger om de vil med til casting. Det er dog ikke kun dem, der er tilbage. Der er to andre, og så sker der noget.

Jeg synes, det er en rigtig god bog, fordi man kan leve sig ind i historien, og hvis man godt kan lide teater som jeg, er den endnu bedre. Når man kan det, kan man også leve sig ind i Lolas følelser, og man kan virkelig forstå, hvor irriterende det må være. Man bliver også lidt ked af det. Når man først kommer i gang med bogen, kan man næsten ikke stoppe igen.

Bogen er for aldersgruppen 9-12 år, og jeg synes, den er god til 9 og 10 årige. Måske også lidt for nogle på 11, men ikke til 12 årige. Først troede jeg, den var kedelig, men når man først kommer i gang, er den rigtig god. Man skal nok bare have læst en af de andre bøger, ellers er den lidt svær at forstå. Lolas bedste veninde hedder Flora, men hun bliver kaldt Flo, og det er nok lidt vigtigt at vide.

Tæppet op for Lola, Isabel Abedi, Turbine, 2011, 212 sider, Oversat fra tysk af Birgit Fuglsang.

2. bind i serien er lige så spændende som det første. Mary forelsker sig i en ung skibstømrer Billy, men han vil ikke være med til at røve andre skibe. Derfor bliver Mary nødt til at beskytte ham imod de grove og hidsige sørøvere. Det går helt galt, da en af dem udfordrer Billy til en duel på liv og død. Billy kan hverken fægte eller skyde, så Mary må tage affære. Det gør hun med et rigtigt pigetrick, og den onde sørøver mister hovedet!

Desværre bliver piratskibet overrasket og overmandet af et stort engelsk krigsskib, og det viser sig, at sørøverne er nogle rigtige tøsedrenge. Det er kun Mary, hendes veninde og et par pirater, der kæmper. Det ender med at både Mary og alle de andre sørøvere dømmes til døden. Nu må Billy så vise, hvad han duer til, og heldigvis redder han Marys liv.

Historien om Mary Read bygger på virkelige personer og begivenheder. Virkelighedens Mary Read levede fra omkring 1690 til 1721 og var en af de få kvindelige pirater, man kender til. Begge Cæcilie Lassens bøger er gode børnebøger. De er spændende og til at læse. Ærgerligt at der nok ikke kommer en fortsættelse.

Cæcilie Lassen, Piratpigen Mary Read 2, Dømt til døden, Forlaget Sohn, 93 sider, April 2011.

En af kyllerne, Kasserolle, har ikke fået plads på karrusellen, og dens største ønske er, at tiden gik noget hurtigere, så den kunne blive lige så stor som de andre kyllere. Kasserolle bliver gode venner med flaksefuglen Lykke, og sammen med en ven går tiden meget hurtigere.

Karrusellen er en fin og varm historie om tidens gang. Fortællingen om kyllerne bliver på en måde en fortælling om, hvordan børn har brug for tid, der ikke er styret eller planlagt af voksne. Alle sider i bogen er smukt illustreret med farverige tegninger, der både appellerer til børn og voksne.

Timo Parvela & Virpi Talvitie: Karrusellen. Oversat af Siri Nordborg Møller. Forlaget Turbine, 2010, 67 sider.