Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet

Churchill, Stauning og nu FDR. Ubevidst har jeg gennem det sidste års tid læst mammutbiografier om tre af de allerstørste politikere i det sidste århundrede. Tre karismatiske statsledere, der har det tilfælles, at de stod i spidsen for deres lande under anden verdenskrig.

På listen over det 20. århundredes største personligheder ligger FDR i min optik i top 3, og der var derfor ingen tvivl, da jeg ved ophørsudsalget i den lokale boghandel så denne 860 sider store mursten. FDR er en personlighed som man som dannet menneske og politisk og historisk interesseret bare bør vide mere om. Så må femikrimierne og andet letbenet gejl pænt vente. Læs mere

Hvor ville man bare håbe, at “Kampen om klimaet” var en fiktiv spændingsroman. For som dansker er ens tæer helt sammenkrummet efter at have læst den sandfærdige beretning om COP15-topmødet og om hvordan vi danskere fuck’ede det hele op.

Per Meilstrup er klimadirektør i Mandag Morgen og har derfor et enormt kendskab til det komplicerede område. En fortid som kommunikationschef i Miljøstyrelsen giver ham desuden et godt kendskab til personkredsen. Bogen er derfor en særdeles skarp gennemgang af forløbet op til og ikke mindst under topmødet. Meget få navngivne kilder og rigtig mange anonyme kilder bliver brugt til at tegne et skræmmende billede af hvor meget magtkampen mellem Statsministeriet og Klima- og energiministeriet var med til at ødelægge hele processen og forhandlingerne.

De to ministeriers topfolk kører i lange perioder op til topmødet i København i december sidste år to parallelle forhandlingsforløb, hvilket er genstand for hovedrysten hos de udenlandske klimaforhandlere. Når Klimaministeriets topforhandler ringer til sine udenlandske kolleger, bliver han ofte mødt med beskeden om, at de da netop har talt med hans modstykke i Statsministeriet.

Læs mere

Nomaden er en fortsættelse til bogen ”Ayaan – opbrud og oprør”, der udkom i 2006 – en fascinerende selvbiografi om hendes rejse fra at være en muslimsk pige i en undertrykkende og stærk religiøs tilværelse til et frit liv som voksen kvinde og ateist i den vestlige verden.

Til min ærgrelse går denne fortsættelse først i gang næsten halvvejs inde i bogen. Hele første del af bogen er en gentagelse af kapitler fra den første bog. Side op og side ned fortæller hun historier fra sin barndom i Somalia og Kenya, hun fortæller om sine forældre og sin bedstemor – alt sammen noget, man allerede kender til, hvis man har læst hendes første bog. Der er tilmed sætninger i bogen, der næsten er identiske med sætninger fra den første bog – bl.a. virker det som om, at kapitlet, hvor hun beskriver, hvordan hun mistede sit hollandske statsborgerskab, visse steder er direkte genbrug. Så først halvvejs inde i bogen kommer der reelt set noget nyt. Læs mere

Samfundet styres af en overklasse, som kommer længere og længere væk fra den almindelige danskers hverdag. Det påvirker i høj grad den politiske dagsorden. Det er kort fortalt pointen i Lars Olsens nye bog. Med solide analytiske evner skærer Olsen sin pointe ud i pap ved minutiøst at gennemgå adskillige sider af samfundet. Politireformen, kommunalreformen, erhvervsskolereformen og uddannelsessystemet generelt er bare nogle af de sider af samfundet, som påvirkes af den “akademisering” af samfundet, som Olsen fører bevis for i højere og højere grad lægger sig som en dyne over os alle.

Med en meningsmåling som solidt datagrundlag analyserer Olsen sig frem til tre herskende klasser: Erhvervseliten, DJØF-laget og kultur- og uddannelseseliten. Det er dem/os, der styrer samfundet og samfundsindretningen baseres i højere og højere grad på de tre klassers egne erfaringer fra de trygge villakvarterer i storbyerne og fra middagsselskaberne hos hinanden. Og mindre og mindre på erfaringerne og problemerne hos den almindelige dansker. Læs mere

I et mammutværk af en bog giver historikeren Bent Blüdnikow en grundig gennemgang af hvilke terrorgrupper, der opererede i København og Danmark fra 1968 til 1990. For Blekingegadebanden var langt fra de eneste. Blüdnikow kommer helt ud i hjørnerne og har både PLO’s Force 17 og Japans Røde Hær med i sin minutiøse gennemgang af terroraktiviteter og -tilstedeværelser på dansk jord. Gennem forbilledlig grundig research får han belyst en stribe hidtil ukendte aktioner, mislykkede aktioner og grupper.

En af Blüdnikow’s overordnede pointer er, at man ikke kan se terrorvirksomheden på dansk jord som et isoleret fænomen, men at man bør se det i et europæisk og globalt lys. En stor del af Blüdnikow’s bog er derfor en omfattende gennemgang af terrorgrupper og -aktioner generelt i perioden. Dermed får man ikke blot en masse ny viden om de danske forhold, men man får helt overordnet en god indføring i fænomenet.
Læs mere

Internationale topmøder er et cirkus af dimensioner med masser af tilrejsende politikere, embedsmænd pr-folk, lobbyister og aktivister. Det er samtidig et cirkus fyldt med gode historier, absurditeter og rigtigt rigtigt meget snak.

Så da klimatopmødet COP15 kom til byen havde kommentatoren Michael Jeppesen én mission: Han ville skrive en bog om topmødet.

Det er der kommet en underholdende og til tider meget skarp bog ud af. For Jeppesen har med sin sædvanlige tilgang kastet sig ud i opgaven med liv og sjæl og er ikke bange for at bruge sig selv. Læs mere

”Jeg gjorde alt det rigtige”. Den sætning står ikke at læse i ”Dét, Svend mener, er…”. Men den står alligevel overalt, på alle sider, mellem alle linjer. Bogen er nu afdøde Svend Aukens fortælling om sig selv og sit liv. Fra sin sygeseng nåede han til sidst at få Weekendavisens politiske medarbejder Hans Mortensen til at lytte og skrive ned.

Man skal være meget stor Auken-fan for ikke at synes det bliver lidt for meget i længden med hvordan han altid gjorde det rigtige – og behændigt lægger afstand til usmarte beslutninger som eksempelvis forringelserne i efterlønsordningen i 1998. Han hørte således først om dette indgreb om morgenen i radioen, da det var en realitet. Læs mere

Medmindre man er fuldstændig historieløs og ikke kan huske at der fandtes en tid før ”Unge mødre” og ”Paradise Hotel”, så ved man at der var noget med et skib, der hed ”Hans Hedtoft”, der gik ned for mange år siden oppe ved Grønland et sted. Og at mange døde. Det var sådan nogenlunde hvad jeg vidste om den sag inden jeg gik i gang med denne bog. Men jeg skulle blive meget klogere og stifte bekendtskab med ikke bare et tragisk forlis men også et helt igennem skandaløst både for- og efterspil.

Den 30. januar 1959 klokken 13.56 sender telegrafist C.J. Dejligbjerg følgende melding fra Grønlandsskibet ”Hans Hedtoft”: ”Sender SOS er kollideret med et isbjerg på Pos 59.5N 43V”. En lille time senere – 14.41 – kommer følgende melding: ”SOS skibet er læk og er ved at fyldes med vand i maskinrummet.” Meldingerne sluttes 17.41 med ordene: ”Vi synker langsomt”. 95 ombordværende – 55 passagerer og 40 besætningsmedlemmer – går ned med skibet i det farefulde farvand syd for Kap Farvel. Læs mere

Kan Georg W. Bush´s præsidenttid opsummeres som otte års rodet og dårligt ledet sammenrend af konservative kræfter, der brugte mindst lige så meget tid på at bekrige hinanden som de hadede liberale. Det er det indtryk man får af den både velskrevne og stærkt underholdende bog Speech*Less – Tales of a White House survivor af Matt Latimer.

Som det udtrykkes i bogen, så var det – at arbejde som taleskriver for Bush i Det hvide hus -mindre som den vittige og intensive West Wing tv-serie og mere som serien The Office med den mildest talt virkelighedsfjerne chef.

Men sådan skulle det ikke have været. Tværtimod var arbejdet som taleskriver i Det hvide hus højdepunktet på forfatteren Matt Latimers karriere. En karriere, der også indbefatter jobs for et excentrisk kongresmedlem og en endnu mere excentrisk senator – og ikke mindst tre år som taleskriver for forsvarsminister Donald Rumsfeld.

Undervejs får vi hele historien fra det første besøg på et republikansk konvent som ”Young Republican” til de første jobsamtaler i kongressen for til sidst at lande i Det hvide hus. Hvor den republikanske loyalitet for alvor bliver sat på prøve, men ikke holder Bushes periode ud.

Der bliver ikke lagt fingre imellem i Matt Latimers partsindlæg, men det et sjældent politikerne, der for alvor står for skud (særligt Rumsfeld men også Bush behandles pænt). I stedet er det folk som præsidentens særlige rådgiver Karl Rove, der i bogen angribes for reelt at have opnået ingenting i Bushes periode. For på trods af stor popularitet efter 9/11 formåede Bush – og Rove – at efterlade en svær opgave for de republikanske præsidentkandidater og en demokratisk domineret kongres og senat. I Latimers version er det resultatet af en ansættelsesprocedure overalt i Washington, hvor blind republikansk loyalitet blev vægtet over egentlige evner.

Derfor er det også en desillusioneret Matt Latimer, der til sidst siger jobbet op i Det hvide hus før tid. Heldigvis var han ikke mere desillusioneret end, at der var energi til at skrive den underholdende og afslørende bog om politik som et arbejde.

Du kan læse underholdende afsnit fra bogen om Bush og de første tegn på den økonomiske krise her hos GQ.

Matt Latimer, Speech Less, Tales of a White House survivor, Crown Publishers/Random House, September 2009,283 sider.

Mediebilledet er for tiden præget af omtalen af afviste irakere, af mennesker der opholder sig i en kirke, af menneskesmuglere og af den stigende trussel på EU grundet en massiv menneskeflugt fra blandt andet Afrika og Afghanistan.

Bogen “AFVIST: Asylansøgere i Danmark” indeholder 20 beretninger om mennesker, der har søgt om asyl i Danmark. Nogle har fået bevilget asyl, andre har ikke. Nogle er hjemsendt, atter andre lever fortsat i Danmark, da de grundet situationen i deres hjemland ikke kan hjemsendes på nuværende tidspunkt. Der er beretninger, hvor jeg godt kan forstå afslaget på asyl, men der er godt nok også beretninger, hvor jeg slet ikke kan forstå de danske afgørelser. Det er barsk men interessant læsning.

Der var flere gange, hvor jeg tænkte “er det virkelig sådan vi gør det? Er det sådan et samfund vi ønsker?”. Kan det virkelig være rigtigt, at politibetjente møder op i asylcentret tidligt om morgenen med det formål at få sendt en familie hurtigst muligt ud af landet, uden mulighed for at tage afsked med venner?

Et par gange tænkte jeg også på de medarbejdere i Udlændingeservice, der dag efter dag træffer afgørelse i de konkrete sager. Kan de sove om natten? Kan man vende sig til beretningerne? Er det bare et job man passer?

Uanset din holdning til området så er det er 20 meget gribende beretninger om mennesker, flugt, angst, sygdom, og død. Og de fleste beretninger er skrevet i et lige-ud-af-landevejen-sprog. Der er nemlig ikke behov for fyldord for at gøre beretninger interessante. Beretningerne er nok i sig selv.

I forordet til bogen fremgår det, at formålet med bogen er at oplyse om Danmarks asylpolitik på en lettilgængelig måde, så ingen der ønsker at sætte sig ind i fakta, kan sige, at man ikke var klar over hvordan og hvorledes. Det er gruppen “Bedsteforældre for asyl”, der står bag bogen. Den gruppe af mennesker, der siden efteråret 2007 hver eneste søndag har stået foran asylcentrene på Sjælland. Når man læser bogen, kan man sagtens fornemme afsenderens holdning om, at det ikke er en værdig måde vi her i landet behandler flygninge. Det er dermed heller ikke et videnskabelig skrift, men nærmere en bog med et ønske om at få skabt sympati for de mennesker der kommer i klemme.

Til sidst i bogen er der et par afsnit om Danmarks asylpolitik i praksis. Der er blandt andet et indlæg om de juridiske forhold, om sundheden i de danske asylcentre, om økonomien i drift af asylcentre m.m, altså konkrete fakta, der kan være med til at man som læsere har et bredere grundlag for at forstå rammerne omkring asylproblematikken. Derudover er der et kritisk afsnit med en redegørelse for på hvilke områder Danmark ikke lever op til den retssikkerhed, der ellers omfatter danske borgere, for eksempel at flygtninge ikke er berettiget til kontanthjælp men er henvist til den lavere ydelse starthjælp,og det til trods for at asylansøgere heller ikke må påtage sig lønnet arbejde.

Det er en højaktuel bog! Og alle bør læse den, hvad enten man er helt almindelig borger eller politiker – og uanset om du er en strammer, slapper eller bare nysgerrig.

Afvist. Asylansøgere i Danmark, Redigeret af Eline Mørch Jensen, Tiderne Skifter, Juni 2009, 184 sider.