Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet

At værne om fortiden og samtidig gå på opdagelse i over 80 år gamle tegninger fra 1920-ernes København er både prisværdigt og guf for kendere. Meget har ændret sig siden Emil Krause drog rundt i København for at indfange situationer ved både hverdag og fest.

Emil Krause (1871-1945) omsatte sine indtryk via hurtige skitser til tegninger og raderinger, der kom til at pryde mange københavnske hjem. Han er i sine tegninger loyal over for byen og dens indbyggere, og med sin ofte detaljerede streg indfanger Krause situationer i byens daglige liv. Både dag og nat.

Emil Krause havde en forkærlighed for de unge piger, der enten går eller cykler gennem byen, men også de arbejdsløse, den unge familie med barnevogn, den politiske agitator og skovserkonerne, der solgte fisk på Gammel Strand er kærligt taget under behandling. Læs mere

Churchill, Stauning og nu FDR. Ubevidst har jeg gennem det sidste års tid læst mammutbiografier om tre af de allerstørste politikere i det sidste århundrede. Tre karismatiske statsledere, der har det tilfælles, at de stod i spidsen for deres lande under anden verdenskrig.

På listen over det 20. århundredes største personligheder ligger FDR i min optik i top 3, og der var derfor ingen tvivl, da jeg ved ophørsudsalget i den lokale boghandel så denne 860 sider store mursten. FDR er en personlighed som man som dannet menneske og politisk og historisk interesseret bare bør vide mere om. Så må femikrimierne og andet letbenet gejl pænt vente. Læs mere

Sylvia Pio er datter af Louis Pio, der var en af stifterne af Socialdemokraterne. Det er i sig selv ikke nok til at være interessant, men det er til gengæld hendes egen historie. Hun vokser op under tarvelige kår i Amerika, da hendes far er blevet persona non grata i partikredse. Da Sylvia senere vender tilbage til Danmark, er hun stærkt optaget af at få genrejst sin fars ære.

Sylvias historie er farverig og fængslende læsning. Som ung gifter hun sig ind i adelskredse, da hun bliver kone til Grev Knuth fra Knuthenborg på Lolland (ja, det med safariparken). Læs mere

Da jeg tidligere i år havde set filmen “Baader Meinhof Komplekset”, måtte jeg bare fordybe mig i og vide mere om den tyske terrororganisation Rote Armee Fraktion, der hærgede Tyskland og Europa op gennem 60′erne, 70′erne og 80′erne.

Hvad var derfor mere oplagt end at læse den bog, som filmen byggede på? Så det har jeg gjort. Den tyske journalist Stefan Aust, der selv snussede meget lidt til organisationen, giver en særdeles fyldestgørende gennemgang af organisationens virke og beskriver særdeles detaljeret aktioner, begivenheder m.m.
Læs mere

Digteren, filmmanden, forfatteren og cykelentusiasten Jørgen Leth har gennem mange år boet på Haiti og skrevet adskillige bøger og lavet flere film hvor landet og dets befolkning indgår.

Derfor er det også oplagt at denne ordets mester forsøger at sætte ord på Haitis tilstand efter det kolossale jordskælv i januar, hvor Jørgen Leths eget hjem blev jævnet med jorden.

“Haiti – kuppet, faldet, katastrofen” er en kombination af artikler om Haiti, der gennem de sidste mange år løbende har været bragt i Infiormation og så nye artikler, som Jørgen Leth efter jordskælvet skrev til en række danske aviser. Altså lutter genoptryk af gammelt materiale. Læs mere

Anden verdenskrig er nem: Det er de onde tysk/østrigske nazister, italienske facister og japanske imperialister mod den frie verden af oplyste demokratier (og så lige et enkelt blodtørstigt kommunistisk diktatur). Derfor kan anden verdenskrig bruges i film, i spil, i bøger og af og til stadig i politiske diskussioner.

Første verdenskrig er meget sværere. Den blev startet af egenrådige monarkier og begrænsede demokratier. Og lederne blev støttet af patriotiske befolkninger, som fejrede krigsudbruddet: Nu skulle der ryddes op i Europa. Første verdenskrig er også sværere at forstå fordi den var kulminationen på utallige stridigheder og småkrige i et Europa fyldt med ustabile stater med et horn i siden på naboen. En situation som Selden Edwards skildrer fantastisk i Den lille bog. Læs mere

I et mammutværk af en bog giver historikeren Bent Blüdnikow en grundig gennemgang af hvilke terrorgrupper, der opererede i København og Danmark fra 1968 til 1990. For Blekingegadebanden var langt fra de eneste. Blüdnikow kommer helt ud i hjørnerne og har både PLO’s Force 17 og Japans Røde Hær med i sin minutiøse gennemgang af terroraktiviteter og -tilstedeværelser på dansk jord. Gennem forbilledlig grundig research får han belyst en stribe hidtil ukendte aktioner, mislykkede aktioner og grupper.

En af Blüdnikow’s overordnede pointer er, at man ikke kan se terrorvirksomheden på dansk jord som et isoleret fænomen, men at man bør se det i et europæisk og globalt lys. En stor del af Blüdnikow’s bog er derfor en omfattende gennemgang af terrorgrupper og -aktioner generelt i perioden. Dermed får man ikke blot en masse ny viden om de danske forhold, men man får helt overordnet en god indføring i fænomenet.
Læs mere

Uanset om jeg lå i sofaen eller sad ved køkkenbordet, så kunne jeg ikke lade være med at ranke ryggen flere gange undervejs under læsningen af Henning Grelles omfattende Stauning-biografi. For det var dengang der var rigtige politikere til, der kæmpede for rigtige sager og for at gøre en rigtig forskel. Ikke noget med burkaer og den slags. Nej, her handlede det om at forbedre arbejdernes levevilkår, holde sammen på samfundet og sikre en balance mellem by og land – og endelige holde et fornuftigt forhold til tysken under 2. verdenskrig.

Bogens hovedfokus er på den politik Stauning stod for og de politiske beslutninger Stauning tog. Hans privatliv berøres undervejs, da det naturligvis også er en del af fortællingen om manden med det lange skæg. Men Henning Grelle’s mission har tydeligvis været at beskrive politikeren Stauning og hans politiske samtid. Læs mere

Medmindre man er fuldstændig historieløs og ikke kan huske at der fandtes en tid før ”Unge mødre” og ”Paradise Hotel”, så ved man at der var noget med et skib, der hed ”Hans Hedtoft”, der gik ned for mange år siden oppe ved Grønland et sted. Og at mange døde. Det var sådan nogenlunde hvad jeg vidste om den sag inden jeg gik i gang med denne bog. Men jeg skulle blive meget klogere og stifte bekendtskab med ikke bare et tragisk forlis men også et helt igennem skandaløst både for- og efterspil.

Den 30. januar 1959 klokken 13.56 sender telegrafist C.J. Dejligbjerg følgende melding fra Grønlandsskibet ”Hans Hedtoft”: ”Sender SOS er kollideret med et isbjerg på Pos 59.5N 43V”. En lille time senere – 14.41 – kommer følgende melding: ”SOS skibet er læk og er ved at fyldes med vand i maskinrummet.” Meldingerne sluttes 17.41 med ordene: ”Vi synker langsomt”. 95 ombordværende – 55 passagerer og 40 besætningsmedlemmer – går ned med skibet i det farefulde farvand syd for Kap Farvel. Læs mere

Jeg har været heldig nok at gå gennem Paris en forårsmorgen, mens de høje kantsten stadig skinnede af morgenens vask, har zig-zagget mig igennem morgenmyldret i Dehli i en trehjulet kabinescooter, set ligbålene og vaskekonerne side om side på trinene ved Ganges bred i Varanasi og handlet i basarerne i Isfahan, i Damaskus og i Amman. Jeg har besøgt resterne af imperiers storhed i Rom, Wien, Athen, Istanbul og London. Ladet fantasien vandre i ruinerne af Persepolis og Troja. Og set de nye magter udtrykke sig i højden i Shanghai og New York eller brede sig i det flade Los Angeles. Læs mere