Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet

Fay Weldon kender de fleste som forfatteren til En hun-djævels bekendelser. Hun har desuden skrevet to bøger om sit eget liv, foruden en længere række romaner, artikler, og essays. Hun er født i 1931 og bor i England. Maise Njor er blandt andet kendt for bøgerne Michael Laudrups Tænder og Charlie Hotel Oscar Kilo, som begge er mailkorrespondancer med Camilla Stockmann. Maise Njor er født i 1968 og er bosat i Danmark.

Fay Weldon er mor til drenge. Maise Njor er mor til piger. Gennem ni en halv måned korresponderer de to via mail og det er der nu kommet bogen Livet for let øvede ud af. I løbet af mailudvekslingen stiller Maise Njor en række spørgsmål, som Fay Weldon besvarer. Læs mere

I 1761 udsendte den danske konge en videnskabelig ekspedition til de arabiske lande. Ekspeditionen bestod blandt andet af en filolog, en en svensk naturhostoriker, en læge, en maler og den nok mest kendte (og eneste overlevende) af de fem: landmåleren Carsten Niebuhr. Udstyret med en række opgaver og en bog med hundrede spørgsmål drog de afsted på en flerårig, spændende, men bestemt også livsfarlig rejse.

I 2008 rejser den danske eventyrer Nina Rasmussen i Carsten Niebuhrs fodspor gennem Yemen. For Carsten Niebuhrs vedkommende var der klart tale om en opdagelsesrejse. For Nina Rasmussen er der tale om en oplevelsesrejse. Læs mere

Hvilken nat glemmer du aldrig? Måske har du en hel speciel oplevelse som har ætset sig ind på hukommelsen – en nat du altid vil mindes.
I ”Natten jeg aldrig glemmer” har 25 udvalgte forfattere givet deres bud på en nat de aldrig glemmer. Det er nogle meget forskellige personlige fortællinger der er samlet i bogen. Flere af historierne foregår tilbage i tiden, andre er oplevelser på rejser, der er hjerteskærende farvel til en elskede og farlige fortællinger med lykkelige slutninger.

Nogle af fortællingerne læses og glemmes hurtigt, andre sætter sig og giver stof til eftertanke og man får lyst til at vide mere.

Jeg var især begejstret for Benny Andersen, der fortæller om en nat, hvor han – på et røgfrit hotel – lister sig ud på altanen for at ryge, og døren smækker i bag ham. Læs mere

Blod i afføringen, risiko for impotens og tanker om selvmord. Nej, der bliver ikke lagt fingre imellem i den tidligere cykelrytter Brian Holms hudløs ærlige bog om hans kræftsygdom. Vi kommer helt helt helt tæt på Holm, hans oplevelser og ikke mindst hans tanker undervejs i sygdomsforløbet, ved operationen og efter.

Det starter med blod i afføringen af og til. Men for en gammel cykelrytter, der har kørt sin krop til det yderste, er det ikke noget at bekymre sig om. Efter et par måneder går Brian Holm dog til lægen, og får meget hurtigt stillet diagnosen kræft i endetarmen. Læs mere

Med knæsætningen af den såkaldt aktivistiske udenrigspolitik har Danmark sendt stadigt flere tropper til egentlige kampzoner. For de udsendte soldater og Forsvaret er der en verden til forskel fra tidligere tiders fredsbevarende bevogtningsopgaver til kampopgaverne i Irak og Afghanistan.

For danskerne er ankomsten af flagsmykkede kister med faldne soldater en ny virkelighed. Og det er først de sidste par år, at aviserne sporadisk er begyndt at dække konsekvenserne af vores engagement i et brændpunkt som Afghanistan. Det er derfor symtomatisk, at interessen for Forsvarets amatørmæssige håndtering af Grevil-sagen og Jæger-bogen, som hurtigt blev indenrigspolitik, er langt større end soldaterne i Afghanistans indsats og vilkår. Læs mere

Malalai Joya er født i 1978, udråbt af BBC til at være Afghanistans modigste kvinde, demokratisk valgt til det afghanske parlament i 2005, men ulovligt suspenderet af sine politiske modstandere i 2007. Hun er født i Farah-provinsen i det fattige, sydvestlige Afghanistan i en søskendeflok på 10, opvokset som flygningebarn i lejre i både Pakistan og Iran, har som ganske ung pige i skjul undervist af andre kvinder, og har været med til at starte børnehjem og lægeklinikker. Læs mere

Har en mand på 30 år oplevet nok til at kunne skrive en indholdsrig og læseværdig selvbiografi? I tilfældet Robert Hansen er svaret ja. Historien om Robert Hansens liv er til sammenligning langt mere interessant end Hans Jørgen Bonnichsens fortælling om sit dobbelt så lange liv.

Fortællingen om Hvidovre-drengen, der blev landskendt i fjerde potens med den første ”Anja og Viktor”-film, kan med få ord beskrives som optur, nedtur, optur, nedtur, optur, nedtur og optur igen. Læs mere

”Jeg gjorde alt det rigtige”. Den sætning står ikke at læse i ”Dét, Svend mener, er…”. Men den står alligevel overalt, på alle sider, mellem alle linjer. Bogen er nu afdøde Svend Aukens fortælling om sig selv og sit liv. Fra sin sygeseng nåede han til sidst at få Weekendavisens politiske medarbejder Hans Mortensen til at lytte og skrive ned.

Man skal være meget stor Auken-fan for ikke at synes det bliver lidt for meget i længden med hvordan han altid gjorde det rigtige – og behændigt lægger afstand til usmarte beslutninger som eksempelvis forringelserne i efterlønsordningen i 1998. Han hørte således først om dette indgreb om morgenen i radioen, da det var en realitet. Læs mere

Store idealer, små dårligt trykte foldere, tabte valgkampe, ligegyldige debatter om formuleringen af programmer som folk hverken vil se eller bryde sig om – og politiske møder med tre fremmødte. For slet ikke at nævne hvordan ens fritid kan forsvinde som dug for solen.

Det er virkeligheden når man er bidt af den politiske bacille – og alt andet træder i baggrunden. Det er også den virkelighed som den (forhenværende) Labour-aktivist og forfatter John O’farrell med humor og en utrolig skarphed og en god dosis kærlighed beskriver.

John O’farrell blev bidt at politik hjemmefra og havde det uheld at være politisk aktiv på venstrefløjen under 18 år uafbrudt konservativt styre. Først med Margaret Thatcher, og mens det ebbede, ud med John Major.

Det er de 18 elendige år han beskriver ud fra sit eget arbejde som studerende, sympatisør og til sidst som aktivt Labour-medlem på lokalt plan i London. Og det er den selvironiske beskrivelse der gør ”Things can only get better” så sjov og interessant. Da der var så meget at grine af ved Thatcher er humoren oftest er rettet mod Johns O’farrells egen opførsel og eget håbløse idealistiske tilbageskuende Labour i 1980′erne. Hvem, spørger John O´farrell, havde for eksempel bestemt at nedrustningsdemonstrationer skulle indeholde gøgl? Eller hvorfor det var suspekt at more sig på venstrefløjen? Eller hvorfor den arbejderklasse han arbejdede så hårdt for oftest hånede ham og hans parti?

Things can only get bette er ikke en politisk bog. I stedet er det et godt portræt af livet blandt partiernes fodsoldater. Så har du været involveret demokratiets underside: Partiforeninger, medlemmer, kongresser, hvervekampagner, endeløse møder om småting så vil du ind imellem humoren i ”Things can only get better” finde et ærligt og præcist billede af hverdagen for aktive partimedlemmer.

John O´farrel, Things can only get better – eighteen miserable years in the life of a Labour supporter, Black Swan, 1998, 333 sider.

Kan Georg W. Bush´s præsidenttid opsummeres som otte års rodet og dårligt ledet sammenrend af konservative kræfter, der brugte mindst lige så meget tid på at bekrige hinanden som de hadede liberale. Det er det indtryk man får af den både velskrevne og stærkt underholdende bog Speech*Less – Tales of a White House survivor af Matt Latimer.

Som det udtrykkes i bogen, så var det – at arbejde som taleskriver for Bush i Det hvide hus -mindre som den vittige og intensive West Wing tv-serie og mere som serien The Office med den mildest talt virkelighedsfjerne chef.

Men sådan skulle det ikke have været. Tværtimod var arbejdet som taleskriver i Det hvide hus højdepunktet på forfatteren Matt Latimers karriere. En karriere, der også indbefatter jobs for et excentrisk kongresmedlem og en endnu mere excentrisk senator – og ikke mindst tre år som taleskriver for forsvarsminister Donald Rumsfeld.

Undervejs får vi hele historien fra det første besøg på et republikansk konvent som ”Young Republican” til de første jobsamtaler i kongressen for til sidst at lande i Det hvide hus. Hvor den republikanske loyalitet for alvor bliver sat på prøve, men ikke holder Bushes periode ud.

Der bliver ikke lagt fingre imellem i Matt Latimers partsindlæg, men det et sjældent politikerne, der for alvor står for skud (særligt Rumsfeld men også Bush behandles pænt). I stedet er det folk som præsidentens særlige rådgiver Karl Rove, der i bogen angribes for reelt at have opnået ingenting i Bushes periode. For på trods af stor popularitet efter 9/11 formåede Bush – og Rove – at efterlade en svær opgave for de republikanske præsidentkandidater og en demokratisk domineret kongres og senat. I Latimers version er det resultatet af en ansættelsesprocedure overalt i Washington, hvor blind republikansk loyalitet blev vægtet over egentlige evner.

Derfor er det også en desillusioneret Matt Latimer, der til sidst siger jobbet op i Det hvide hus før tid. Heldigvis var han ikke mere desillusioneret end, at der var energi til at skrive den underholdende og afslørende bog om politik som et arbejde.

Du kan læse underholdende afsnit fra bogen om Bush og de første tegn på den økonomiske krise her hos GQ.

Matt Latimer, Speech Less, Tales of a White House survivor, Crown Publishers/Random House, September 2009,283 sider.