Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet

For omkring 125 år siden åbnede en hestetrukken sporvognslinje mellem Frederiksberg Runddel og Nørrebros Runddel, den første del af det der senere er blevet til linje 18. Siden den gang har linjen være elektrificeret, nedlagt og efterfølgende oprettet som buslinje og linjen kører den dag i dag på sin traditionelle rute ad Jagtvejen.

Det er denne historie som Sporvejshistorisk Selskabs udgivelse nummer 32 fortæller. En historie om driften, vognene og planer om nedlæggelse, bussificering og udbud. Det kunne lyde kedeligt, men hvis man bare en smule interesseret i lokalhistorie eller sporvogne, så giver bogen her et godt overblik over turen tværs gennem København og om byens udvikling. Udviklingen illustreres af de mange fotografier af både sporvogne og busser. Læs mere

Julen og nytåret et årbøgernes tid og for den jernbaneinteresserede er På sporet af 2009 et must: Ikke alene får man en gennemgang af jernbanen i 2009, man får også 170 billeder og illustrationer, der fortæller om alle sider af jernbanen i Danmark.

De 170 billeder er taget de ypperste jernbanefotografer i Danmark og giver de smukkeste stemningsbilleder af de forskellige togtyper, der opererer i Danmark.

Det er 23. gang at Holsund udgiver denne årbog i den følger sin traditionelle med en krønike, der fortæller om transportforliget i januar 2009, IC4 og mange andre relevante emner. Samtidig er der interview med transportminister Lars Barfoed og en reportage fra Banebranchens første konference. Læs mere

Hvis man er interesseret i tog og jernbaner er denne bog et must, hvis gummihjul og stort CO2-udslip mere har ens interesse, så vil man kede sig bravt gennem årbogens billeder og tekst.

På sporet af 2008, der er den 20. udgave, fortæller om stort og småt på de danske jernbaneskinner gennem 160 flotte farvefotos, der alle er taget af frivillige jernbanefotografer.

Bogen indledes med en krønike over transportåret 2008 og med en kritisk vinkel med udgangspunkt i jernbanen fortælles der om Infrastruktur-kommissionen og dens manglende fokus på miljø, skandalen om IC4-togene, om DSB, Arriva, Railion og de efterhånden mange andre operatører, der kører på de danske skinner.

Billededelen af bogen bringer os herefter rundt på banen, hvor man kan se billeder af MZ, der kører gods i Australien, MR- og Y-togsæt, der kører med passagerer i Polen, men ellers er det billeder fra Gedser til Skagen der pryder bogen. Til hvert billede er der en kort tekst, hvor man f.eks. kan læse at DSB sender sine aksler fra København til Århus med lastbil i stedet for at bruge den jernbane, der går fra dør til dør, eller hvordan Banedanmark ved sporfornyelser fjerne sidespor og dermed gør det umuligt at genoptage godstrafik på skinner, selvom det er mere miljøvenligt at lade godset transportere på skinner end på lastbil.

På sporet af 2008. Årbog om danske jernbaner. Red.: Jan Forslund. 80 sider. Vejl. pris: kr. 200. Forlaget Holsund.

I september måned dannede København igen rammen om en Golden Days Festival. Denne gang var temaet mellemkrigstiden og den forbindelse har festivalen stået bag en flot bog om denne periode, da det moderne kom til København.

Jazz. Funktionalisme. Socialdemokratiet. Kulturradikalisme. Københavnerne skulle lære mange nye bevægelser og begreber at kende: De nye tider brød igennem og udfordrede de gamle borgerlige idealer og viste frem mod et Danmark for Folket.

Det er også ekstremernes periode: På venstre side begynder kommunismen at vise sig og på den højre er nazismen og fascismen på fremmarch. Det lykkedes dog at holde Danmark på en demokratisk kurs gennem hele perioden og det skyldes ikke mindst det store og stærke socialdemokrati under ledelse af Thorvald Stauning. Oprettelsen af Statsradiofonien (Danmarks Radio), krav på ferie, gode og billige boliger, daginstitutioner og moderne skoler medfører en demokratisering og grundlaget for vores velfærdssamfund er skabt.

Kulturkampen i Danmark begyndte i denne periode og den er fortsat lige siden. Midt i en jazztid fortæller om grundlaget og de indledende faser i kampen gennem 12 kapitler om bl.a. arkitektur, idræt, kunst og seksual frigørelse. Hvert kapitel er skrevet af hver sin forfatter og er illustreret med rigtig mange skønne fotos og illustrationer.

Hvis man er interesseret i København eller i det moderne er bogen næsten uundværlig.

Jens Andersen (red.): København i en jazztid. Politikens Forlag, 2008.

Paki. Desi. Gora. Slangordene kommer i en lind strøm i denne fortælling fra London om unge briter med asiatiske rødder. Romanens hovedperson og jeg-fortæller, Jas, der tidligere har været en A-student i Higk School, men som ny er blevet en del af sikhen og bodybuilderen Hardjiits bande, der også består af Ravi og hinduen Amit.

Udover at slås med andre bander, så lever de af at omprogrammere stjålne mobiltelefoner og sælge dem videre for at få penge til det nyeste designertøj den nyeste mobiltelefon og en BMW. Uheldigvis bliver de opdaget, da de forsøger at stjæle deres historielærers, Mr. Ashwood, mobiltelefon. I stedet for at melde dem til politiet sætter Mr. Ashwood i kontakt med en tidligere elev, Sanjay, der tidligere har været finansmand i City, der nu virker som konsulent, men reelt er involveret i organiseret kriminalitet.

Drengene bliver for alvor involveret i en verden af bling-bling, smarte natklubber og damer. Jas har længe været forelsket i den muslimske pige Samira og med lidt hjælp fra Sanjay begynder Jas og Samira at ses, men de må holde deres forhold hemmeligt, da hverken Samiras brødre eller Jas’ bande vil tillade dette kulturmøde. Amits bror Arun skal giftes med Reena, men den hinduistiske kulturs krav om izzat, medgift og respekt for kastesystemet.

Romanen fortæller om en verden, hvor middelalderlige normer og overfladisk machokultur kombineres med MTV, BMW og Dolce og Gabbana. Drengene forsøger på at være macho, men er samtidig mors drenge og det bliver både komisk og trist, når de taler med deres mødre og resten af deres familier. Overfor hinanden og andre er de hårde, men når de taler med deres mødre er de underdanige og skal huske at købe brød og æg med hjem. På forfatterens hjemmeside kalder han det for “cut-and-paste ethnic identities”. Altså at de kan skifte identitet på samme måde, som vi klipper og sætter tekster ind i et dokument. Det gør samtidig figurerne to-dimensionelle. Men i romanens sammenhæng gør det faktisk ikke noget. For de uden dybde og refleksion. Der er kun deres bling-bling.

Der er ikke tale om en moraliserende bog, der fortæller om en integration der har spillet fallit, men mere en antropologisk rejse til en anden verden, som findes mere eller mindre udenfor vores egen gadedør. Samfundsmæssigt rejser romanen spørgsmålet om, hvordan den britiske integrationspolitik har spillet fallit ved ikke at stille krav om integration. I en dansk kontekst kan vi finde paraller til bandekriminalliteten og at alt for mange anden og tredjegenerationsindvandrere aldrig får en uddannelse og en del forlader folkeskolen uden at kunne læse eller regne. Hvis ikke samfundet skal gå i stykker, så må vi blive bedre til at få udlændinge integreret.

Forfatteren er født i 1976  i London og arbejder som journalist på Financial Times.

Gautam Malkani: Londonstani. Oversat af Thomas Krogsbøl, 416 sider, Borgens Forlag. Guatam Malkanis hjemmeside.

Det er ikke mere end 10 år siden at færgerne sidste gang stod for overfarten på Storebælt. I den forbindelse har Sund & Bælt, der ejer Storebæltsforbindelsen udgivet 200 sider med Skildringer fra Danmarks bælter og natur.

 Bogen er ikke bare en hyldest til det bygningsværk der for alvor samlede Danmark, men en hyldest til os danskere, vores natur, vores kultur og vores historie: For bogen har det hele: Danmarks geologiske historie over mere end 500 millioner år, den trafikale betydning for Danmark. Særligt spændende er professor, civilingeniør Niels Jørgen Gimsings bidrag om De danskes Broer, der fortæller om de danske ingeniørers og entreprenørselskabers bedrifter som brobyggere gennem hele det 20. århundrede. Udover de faglige artikler, så indeholder bogen bidrag af F. P. Jac, Klaus Rifbjerg og Johannes Møllehave.

Efter Storebæltsforbindelsen er Øresundsforbindelsen blevet indviet og nu venter vi på at politikerne får vedtaget den sidste store bro i denne omgang: Femern Bæltbroen. Længere ude i fremtiden kan der komme en bro over Kattegat og endnu en forbindelse over Øresund, mellem Helsingør og Helsingborg. Danmark har ikke fået sin sidste bro.

I dag savner vi ikke færgerne med dens pause og nødvendige storebæltskaffe. Men vi savner et færgemuseum, hvor vi i dag kunne opleve den gamle stemning af færgetrafik og hvor høj som lav mødtes på trapperne fra vogndækket til salonerne.

Ved åbningen af broen sang vi i Niels Brunses God morgen lille land:

når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind.

Og der bygget bro mellem vores sind: I færgernes tid blev omkring 8.300 biler transporteret over Storebælt hver dag. I dag kører der omkring 29.000 biler over bæltet. Storebæltsforbindelsen har revolutioneret den måde som vi danskere kan transportere os rundt i landet: Nu er det muligt at tage på teaterbesøg i København, selvom man bor i Odense og tage hjem samme aften.

Bogen hører ikke hjemme i en bil eller på rejsen, men i bogreolen derhjemme. Udover teksterne kan man bruge tid på de mange smukke billeder af broen.

Landet, vandet og broen. Af Peter Hartmann, Karsten Holmegaard og Jørn Madsen (red.). Udgivet af Sund & Bælt. 1. udgave 2008.

I 2006 udkom Carsten Jensens store roman om Marstal: Vi, de druknede. Nu er Carsten Jensen så tilbage på havet og i Ærøskøbing med en ny roman, der af forlaget ganske smart har fået næsten samme omslag, som Vi, de druknede. Undervejs møder vi da også en række af karaktererne fra Vi, de druknede, men fokus er ikke på en by, men på en enkelt person: Maleren Carl Rasmussen og hans liv.

Carl Ramussen er en virkelig person og de historiske rammer i Ærøskøbing og på rejsen til Grønland er nogenlunde korrekte, men – som Carsten Jensen skriver i takke-afsnittet til slut – Hans tanker, indre konflikter og personlige dilemmaer står for min regning.

Romanens ramme er Carl Rasmussen sidste rejse til Grønland og retur, inden han enten falder og hopper over bord, undervejs springer vi tilbage i tid og følger hans opvækst i Ærøskøbing, uddannelse på Kunstakademiet i København og virke. Rasmussen forelsker sig i sin kusine Henrietta og de bliver forlovet, men hun dør mens han er på sin første rejse til Grønland. Hjemkommet til København gifter han sig i stedet med Henriettas søster Anna Egedia og Carl bliver en populær maler og parret med de i alt 8 børn flytter tilbage til Ærø.

Som læser følger vi med ind i Carls tanker om ikke at komme til at slå eller elske. Det er i beskrivelserne af disse tanker, at romanen virker stærkest. På denne sidste rejse gør han op med sit liv, havn for havn, etape for etape, som det hedder et sted. Carl har sin teknik, men mangler sin inspiration.

Carsten Jensen skal have tak for at hente en glemt maler frem i lyset, men romanen er blevet for lang og virker på mig mere som et tillæg til Vi, de drunkede end som en selvstændig roman.

Carsten Jensen: Sidste rejse. Gyldendal 2007.

Igen i 2007 var jernbanen en historie værd: Forsinkelser, skinneproblemer, dæmningsproblemer, IC4. Ja, listen over jernbanens ulyksaligheder i Danmark i 2007 er lang og På sporet af 2007 giver en ganske glimrende beskrivelse af årets gang i togets Danmark.

Årbogen er efterhånden udkommet i 20 år og er bygget op efter samme skabelon: Først er der en krønike over begivenhederne og efterfølgende 68 siders med billeder og kortere fortællinger. Undervejs bliver det til to interviews med personer, der arbejder med infrastrukturen i Danmark. I årets udgave er det med professor i trafikmodeller Otto Anker Nielsen og ph.d. studerende Alex Landex fra Center for Trafik og Transport på DTU og med direktør Mikael Lanager fra HHJ (Odderbanen).

2007 er særlig værd at huske fordi, DSB’s nye IC4-tog endelig komme regulær drift, ganske vist som regionaltog i Østjylland, ringbanen rundt om København blev indviet – og det har resulteret i en fordobling af passagerantallet, og fordi første del af metroanlægget i København blev færdigt med færdiggørelsen af banen til Kastrup Lufthavn.

Billeddelen er fornem med 160 farvefotos, udvalgt blandt mere end 4.000 billeder, som danske amatørjernbanefotografter har taget. Bogen er et must for alle der interesserer sig for jernbanen i Danmark.

På sporet af 2007 – årbog om danske jernbaner. Redigeret af Jan Forslund. Forlaget Holsund, 2007.

Sidst jeg var på mit lokale bibliotek fandt jeg en opsætning med forskellige historiske romaner og faldt her over den georgiske forfatter Otar Chiladzes roman Jernteatret. Den måde at finde bøger på at åbenbart snart fortid, hvis det står til den nye chef for Københavns Hovedbibliotek Pernille Schaltz.

Vi er i Georgien i byen Batum eller Batumi, der i 1878 overgår fra osmannisk herredømme til russisk, eller var flyttet fra den nordlige udkant af det Osmanniske Rige til den sydlige udkant af det Russiske Imperium, som det hedder i bogens første kapitel. Russerne anlagde en jernbane til Tiblisi og efterfølgende en olierørledning fra Baku, som gjorde byen til hovedhavn for den russiske olieproduktion. Det er perioden fra den russiske overtagelse i 1878 og frem til 1. verdenskrig som romanen handler om.

Romanens omdrejningspunkt er altså selve byen, som bliver personificieret i ægteparret Dimitri og Daria og et ankommende skuespillerpar fra Tiblisi og ikke mindst de to ægtepars børn Nato og Gela. Hvor ægteparret Dimitri og Daria er tilskuere til Georgiens kamp for selvstændighed, så deltager skuespillerparret mere aktivt. Det bliver særligt tydeligt for børnene, hvor Gela er oprøreren, der utallige gange bliver fængslet og flygter. Nato forelsker sig i Gela og får et barn med ham, men kan ikke klare livet uden sin elskede.

Romanen er ikke let tilgængelig og har et sprogbrug, næsten som der er strømmet en flod fra forfatterens tanker til pennen. Det bliver nogle steder for mig meget langtrukkent.

Otar Chiladze udgiver romanen i 1981, hvor Georgien igen var under russisk besættelse. Det giver romanen et klar politisk sigte og kan bruges som fortælling alle steder hvor lande eller områder er besat og hvor der slås hårdt ned på selvstændighedsbevægelser.

Otar Chiladze: Jernteatret. Oversat af Jan Hansen. Hernov, 1996.

Den svenske forfatter og journalist er mest kendt for sin Arn-triologi og for serien om Carl Hamilton og senest for romanen Fjenden i os selv.

Men Jan Guillou har en lang historie som skribent i Sverige. Han studerede jura i slutningen af 1960erne, men får job på FiB/aktuellt som journalist og begynder her sin karriere som journalist men efter 5 år på diverse kommercielle blade, så bliver Jan Guillou fyret på grund af politiske uoveresnsstemmelser, men bliver senere ansat på den venstreorienterede Folket i Bild/Kulturfront og det er her, at Jan Guillou afslører at en særlig svensk efterretningstjeneste, Informationsbyrän eller IB, der spionerer mod medlemmer i det svenske kommunistparti og andre organisationer på den yderste venstrefløj. Man kan læse artiklerne om IB her. På baggrund af artiklerne bliver Jan Guillou idømt 10 måneders fængsel. Mens Jan Guillou sidder fængslet skriver han meste af denne roman om sin tid i den kommercielle presse.

Romanen har altså selvbiogratiske træk, men hovedpersonen hedder Erik Ponti (som også optræder en række af Guillous andre bøger, som f.eks. i Fjenden i os selv). Ponti studerer jura og mangler stort set kun afhandlingen for at blive færdig, men så langt når han aldrig. Han kommer i kontakt med bladet Aktuelt for Mænd, da han kan fortælle en mindre skandalehistorie om hvordan han er blevet værnepligtig på trods af at han ikke er svenske statsborger. Bladet antager ham også begynder en hæsblæsende fortælling om sex, alkohol og luderjournalistisk, der her både skal tænkes i overført og i reel betydning, da en af bladets faste sider er, at tage rundt i verden og besøge bordeller på bladets regning.

Vi hører om kampen for at vise mere og mere af de nøgne piger i oplags konkurrencen med de øvrige mandeblade. køb af rettigheder til historier og om historier der næsten kan betragtes som løgne og om redaktører, der ikke ønsker kritisk journalist om hverken Vietnam-krigen eller kampene i Mellemøsten. Ponti kommer mere og mere i konflikt med sig selv og sine egne politiske standpunkter. Ponti er nemlig selv aktiv i Vietnam-bevægelsen og anser sig selv som venstreorienteret. Efter hans fyring fra bladet bliver han free-lancejournalist og kan her skrive artikler både til den kommercielle presse og til venstreorienterede tidsskrifter om de samme emner.

Det der gør bogen interessant at læse i dag er de underholdende beskrivelser af hvordan økonomidirektører får gennemført strukturrationaliseringer:

På langt sigt turde resultatet af disse strukturrationaliseringer være givet: Øget profit. hårdere arbejdstempo og større slitage på den journalistiske arbejdskraft. Endvidere ville avisernes indhold i stadig mindre omfang bestå af artikler, som det havde taget tid at lave.

Det er måske det samme vi ser i dag. I Danmark hælder de to store bladhuse, JP/Politikens Hus og Det Berlingske Officin, millioner efter gratisaviser, som ingen rigtig har bedt om. I Urban kan man læse de samme artikler som i Berlingske Tidende, men her uden at man skal betale for det. Til gengæld er der intet tungt stof om politik eller kultur. Der er kun plads til korte og letfordøjelige historier. Tilsvarende gælder det på fjernsynet, hvor komplekse historier skæres for at give plads til underholdningsstof og lange vejrudsigter.

Jan Guillou: Den store afsløring. Oversat fra svensk af Anders Johansen. Modtryk, 2. udgave, 2005. Kilde: Kristoffer Aakesons side om Jan Guillou på svensk.